Ole Faber fortæller historien om Vardeegnens guldsmede

Lokal guld – Ole Faber fortæller historien om Vardeegnens guldsmede

Beretningen om det sydvestjyske sølv tager udgangspunkt i bogen ”Varde Sølv – Guldsmedemestre på Vardeegnen og deres arbejder ca. 1600-1870”. Som tidligere museumsinspektør ved Varde Museerne har Ole Faber haft fat i hundredvis af sølvgenstande fra 16 – 1900-tallet. Tilsammen fortæller de historien om udviklingen fra håndværk til industri og om egnens guldsmedemestre og deres produktioner. Ole Faber folder det hele ud på biblioteket onsdag den 23/9 kl. 10-12.

Medbring sølvtøjet

I forlængelse af foredraget vil Ole Faber give sin vurdering af sølvtøj, som publikum har fundet frem fra gemmerne og medbragt.

Livestreaming

På grund af Corona vil der være en begrænsning på 50 billetter til arrangementet i bibliotekets salon. Til gengæld er der mulighed for at få en billet til Livestreaming af arrangementet, så man kan følge med hjemme fra egen stue. Begge billettyper kan bestilles på Vardebib.dk/arrangementer.

 

Arrangementet er tilrettelagt i samarbejde med Varde Biblioteks ÆldreAmbassadører.