Øjnene klør – næsen løber – trætheden er uoverskuelig

Er det symptomer, du kan nikke genkendende til? Så er du måske en af de mange, der er ramt af pollenalleri. Sæsonen er i gang, og måske er det, du tror kan være en forårsforkølelse, i stedet allergi.

Du ved, hvordan det er at være forkølet, med nysen, snue og den generelle sygdomsfornemmelse. Disse symptomer er meget lig symptomerne på allergi i de øvre luftveje.

Allergi, der påvirker de øvre luftveje, forårsager irritation og inflammation i øjne, næse og hals. Derfor kan det indimellem være svært at vide, om er det forkølelse eller allergi. Hvis dine symptomer bliver ved at vende tilbage, så kan det være et tegn på, at du har allergi.

Pollenallergi kan forårsage alt fra lette gener til at have en afgørende betydning for dit daglige liv. De mest almindelige symptomer mærker du i næsen (allergisk rhinitis, også kaldet høfeber) med løbende næse, stoppet og/eller kløende næse.

Det er også almindeligt, at man mærker allergien i øjnene (allergisk konjunctivitis eller øjeninflammation) med rindende øjne, røde øjne, hævede øjne eller kløende øjne. Du kan også få symptomer i andre dele af kroppen, eksempelvis at det klør i halsen, eller at du føler astmalignende symptomer som hoste, åndenød m.v.

Birkepollenallergi er den mest almindelige pollenallergi. Birkepollensæsonen i Danmark ligger normalt i perioden fra april til juli. Hvis du er allergisk over for birk, lider du måske også af allergi over for el, hassel, bøg og eg. Hassel og el blomstrer i februar og marts, men nogle år kan det begynde så tidligt som december.

Hvis du er allergisk over for forskellige former for træpollen, kan du opleve symptomer i en længere periode af året, da de har forskellige blomstringssæsoner mellem december og juli. Det skyldes, at der findes flere forskellige træsorter, som kan forårsage allergisymptomer. Pollenallergi kaldes ofte også for høfeber.

Kilde: pollentjek.dk

Her kan du læse mere om høfeber – allergi

 

 

DEL