Nytårskoncert: Der venter et brag af en oplevelse…!

Hvis du også vil opleve Forsvarets Musikalske Ambassadører på helt slap liner, så er det i Lerpøthallen 16. januar kl. 20.00.

Solister i år er Søren Sko og Andrea Gadeberg, og der er masser at glæde sig til, fortæller Bent Graversen umiddelbart efter, den første prøve til nytårskoncerterne har fundet sted.

– Det bliver rigtig godt! Jeg synes, vi har lavet et program med masser af højdepunkter, og så er Torben Sminge jo dirigent igen. Han borger for kvalitet, og hans meget livlige direktion giver en ekstra dimension på scenen, siger Bent Graversen.

– Og så kommer orkesteret ud på slap line. Der bliver nok at grine af, tilføjer han.

Kan du løfte sløret for noget af det, der kommer til at ske?

– Jeg kan sige så meget, at nogle af musikerne kommer til at spille på instrumenter, de ikke helt er vant til. De kommer noget ud af deres ”comfort zone”, og det kommer der meget sjov ud af. Og publikum kommer til at se instrumenter, de formentlig ikke har set før.

Billetsalg: www.vardebib.dk gå til oplev – Nytårskoncert 2019.