Nytårsforsætter – forslag hertil

Nu er tiden kommet til en grundig gennemgang af, hvad man BURDE gøre i dette nye år. Jeg kan læse fine kommentarer på Facebook om alle dem, der vil kvitte smøgerne, dyrke mere motion og ikke mindst tabe sig. Jo jo – det er da fint nok. Men hvorfor beslutte det nytårsaften? Jeg er af den holdning, at de ting, man vil ændre på, det må man jo gøre der, hvor beslutningen tages – uanset om det er d. 26. oktober eller d. 1. januar.

Jeg er ikke frygtelig begejstret for de her lovprisende ord til spejlbilledet nytårsnat – men omvendt, jo – så alligevel. Og nu kommer det – og nej – jeg bliver aldrig træt af at skrive om det!

Jeg har netop smidt en opfordring op på vores Facebook-info-side i Varde – der kort og godt handler om at opføre sig ordentligt! Jeg sad mellem jul og nytår og fulgte af og til de her opslag i Facebookgruppen. Og jeg blev så ked af det. Hvordan er det blevet sådan? Hvorfor er det nogle mennesker så magtpåliggende at sende negative vibes af sted, hvor der direkte tilsvines og nedgøres? En person efterlyste åbningstider på butikkerne i byen i julen, og blev herefter udsat for noget der minder om en såkaldt shitstorm…

Min kollega oplevede det samme umiddelbart inden jul, i så slem grad, at julestemningen på kontoret for en stund blev fejet væk pga. trusler og modbydelig hetz.

Er det blevet for nemt? Når man lige er gnaven eller sur over noget, så er det bare så legende let at trykke på de negative taster og sende pessimisme af sted.

Og så slår det mig – måske er det netop derfor, der er så megen mobning på de sociale medier blandt børn og unge. Fordi de kopierer og inspireres af os voksne. Så når en 15 årig modtager en tekstbesked med “Fucking luder”, er det bare fordi, det er for nemt – og er blevet noget, der tilnærmelsesvis er normalt.

Min tese er, at de mennesker, der står bag disse indlæg, må have store problemer med deres selvværd – siden de har dette alarmerende behov for at hævde sig på denne aggressive måde. Men det ændrer jo ikke på den effekt, beskeden har for modtageren.

Vi skal tage det alvorligt. Som voksne skal vi tænke os om en ekstra gang, inden vi farer til tasterne – uanset om det er en sms, mail eller besked i det åbne Facebook-rum. Vurder en ekstra gang, inden du trykker på SEND! For du ved ikke, hvordan modtageren læser det. Eller hvad det reelt gør ved vedkommende.

OG vi forældre er nødt til at være mere OBS på vores børns adfærd på de sociale medier! Det er ikke længe siden, jeg interviewede en mor, hvis datter havde gennemgået en længere periode med mobning via blandt andet Messenger. Hun var synlig påvirket, og jeg havde så ondt af både pigen hendes forældre.

Jeg har selv børn, der har modtaget beskeder, man får ondt helt ind i maven af at læse. Og jeg har følt magtesløsheden. Førhen var mobning noget, der foregik i skolegården, og man kunne handle konkret på det. I dag er det meget mere omfattende. Fordi det kan være vanskeligt at bevise – eller gøre noget ved, fordi skole – og ofte også forældre grundlæggende ikke forstår, hvad det egentlig er, der foregår. Fagre nye verden…

Tag nu den snak med Jeres børn og unge om omgangstonen – om konsekvensen af deres handlinger. Og sæt en stopper for det, inden de ødelægger andre – eller de selv bliver kørt ned over den modbydelige mobning. Og inden du selv trykker på SEND, så overvej, om et telefonopkald til vedkommende trods alt ikke ville være at foretrække i stedet for et surt opstød i det offentlige rum.

Så mit nytårsforsæt er hermed at fortsætte med at råbe mit budskab ud: TAL nu ordentligt! Både til hinanden i det virkelige liv – men også i det skrevne sprog. Og tag afstand fra det, når du møder den indre svinehund. Og ikke mindst – hold lidt mere øje med de unge mennesker – inden det stikker helt af!

GODT nytår