Nye sko ER livskvalitet!

Jeg har altid elsket sko! Og ja, jeg ved det – det har jeg skrevet adskillige klummer om tidligere, men det slog mig, at det var længe siden, jeg sidst havde hyldet SKOEN, så tiden må være inde nu! Også fordi jeg sidder med et – skal vi sige – akut problem i forhold til en lille lækker sandal, jeg har købt fornylig – ja så kom jeg til at tænke store tanker. Om sko.

Jeg har mange sko! Sko med hæle, ja sko med hæle så høje, at jeg bliver lidt højdeangst, når jeg tager dem på, og derfor kun tager dem på ved arrangementer, hvor man primært skal sidde ned. Jeg ejer stakkevis af sandaler, flade, mønstrede, hyggelige – og så dem med glimmer.

Og jeg tror faktisk ikke, jeg skiller mig voldsomt ud her fra andre kvinder. For der er nu engang noget over sko.

Min mor sagde engang til mig, at hvis man havde en trist dag, så skulle man give sig selv en ny læbestift eller et par nye sko.

– Og det har jeg altså efterlevet. Og der er noget om det!

NU kunne det lyde som, jeg har været ked af det rigtig mange gange – men det er nu ikke tilfældet – jeg har blot en meget svag rygrad. Det er det her med LIGE at kigge, måske prøve, og så ender det galt… på den måde at man vimser gevaldig glad hen over torvet med den her lækre pose. Fyldt med livskvalitet!

DET er nok også fordi fødder er så loyale. Jeg behøver ikke trække tæerne ind for at få dem til at passe, for det er ok at selv om jeg normalvist bruger str. 38, at der kan være et par, hvor jeg bedst passer en 39. Det er helt i orden – i modsætning til prøverummet, hvor man dæleme ikke gider stå og brøle ud i rummet hvilken bagdelsstørrelse, man lige skal ha kylet ind i det klaustrofoiske rum, vel? Nej fødder er loyale. Uanset om det har været jul, grillfest eller 14 dage under sydens sol. Så passer de bare. Skoene!

Og tilbage til dagens udfordring. NÅR man så har tre døtre, der har arvet moderens tendens, så kan det dog begynde at give netop lidt udfordringer – fordi de ældste nu er i samme skostørrelse som undertegnede, betyder det, at jeg ikke længere kan regne med, at mine sko er mine. Men det har jo også sin charme…

Og det giver en glimrende anledning til at købe et par nye, når nu den ældste drog i skole med dem, jeg havde tænkt, jeg skulle ha’ på i dag.

Det kan vist kun blive en god dag…

 

 

DEL