Ny socialchef i Varde Kommune

Kim Ulrik Tranekjær Søgaard (privatfoto).

NAVNE

1. marts tiltræder Kim Ulrik Tranekjær Søgaard som ny socialchef i Varde Kommune.

56-årige Kim Søgaard kommer fra et job som leder af handicapområdet i Viborg Kommune og har en meget alsidig baggrund med erfaringer fra blandt andet detailbranchen, skolevæsenet og socialområdet.

“Vi har valgt Kim, fordi han har en lang ledelsesmæssig erfaring og en bred indsigt i socialområdet.

Han er en meget passioneret ledertype og kommer med noget engagement, som jeg forventer, vi får meget glæde af”, siger Claus Fjeldgaard, direktør for Social og Sundhed i Varde Kommune.

BLÅ BOG

Navn: Kim Ulrik Tranekjær Søgaard

Alder: 56 år

Civil: Gift med Kirsten og har tre børn på 25, 24 og 16 år

Bopæl: Skanderborg

CV:

  • Leder af handicapområdet, Viborg Kommune (2015-20)
  • Leder af STU, Viborg Kommune (2014-15)
  • Jobkonsulent og afdelingsleder, Aarhus Kommune (2010-14)
  • Selvstændig konsulent, Tranekjær Business Coaching (2006-10)
  • Salgs- og markedschef, Søndagsavisen A/S (1998-2006)
  • Salgs- og marketingschef, Hallmark International Licensee (1996-98)
  • Butiks- og varehuschef i detailhandlen for bl.a. Danmarks Supermarked og Løvbjerg (1990-96)

Uddannelse:

  • MBA (2009)

HHX (1985)