Ny præsident i Lions Varde

Steen Lerche Hansen valgt som formand

Lions Varde har på generalforsamlingen den 4. april 2016 valgt ny præsident for det kommende klubår 2016 – 2017. Ny præsident er Steen Lerche Hansen fra Oksbøl. Han afløser den afgående præsident Svend Erik Jensen.

Til de øvrige bestyrelsesposter blev følgende valgt:

Vicepræsident: Per Jespersgaard

Kasserer: Richard Nielsen

Sekretær: Alice Lauridsen

Klubmester: Elin Ladefoged

Du vælger selv

Klubbens afgående præsident Svend Erik Jensen er automatisk medlem af bestyrelsen for det kommende klubår.

I Lions Varde arbejder vi blandt andet med at hjælpe vanskeligt stillede medmennesker – både lokalt og internationalt. Det gør vi ved at samle midler ind gennem frivilligt arbejde. Senest har vi solgt tulipaner til de erhvervsdrivende i området, hvor overskuddet går til blandt andet “Du vælger selv”, som er et projekt mod misbrug rettet mod elever i 7. klassetrin i området. I løbet af året bidrager vi til forskellige arrangementer i Varde by.