Ny chance for at møde Dy Plambeck

Forfatterforedrag: Ny chance for at møde Dy Plambeck

Nu kan Varde Bibliotek endelig byde velkommen til den prisvindende forfatter Dy Plambeck. Foredraget var oprindeligt planlagt til den 12. marts 2020, men blev aflyst på grund af Corona.

Dy Plambeck går på scenen i Varde Biblioteks litteratursalon torsdag den 17/9 kl. 19, hvor hun fortæller om sin seneste roman ”Til min søster” – en kraftfuld fortælling om de to søstre Aya og Andrea, der sammen kører til Sverige med Ayas datter på bagsædet og et jagtgevær i bagagerummet. Romanen tematiserer vold og drifter, seksualitet og brutalitet, moderskab og galskab. Den handler om søstersolidaritet på tværs af tider.

Billetter til foredraget kan købes på Varde Biblioteks hjemmeside.