Nogen der lige gider ringe til en voksen…?

Kim har i skrivende stund slået autopilot til. Kan godt høre det – når han begynder at svare med “Mmmmmm”… så ved jeg, at jeg måske skal tie stille. Og skrive en klumme…

Men det er jo fordi, jeg har haft fri nogle dage, og så er der lige en masse ting, der skal samles op på. For eksempel en konfirmation – så “fri”, nej – det har jeg ikke haft.

Det var sidste skud på stammen – yngste bettefis, der skulle i den hvide kjole med perler i håret denne lørdag, hvor solen heldigvis skinnede, “Mette Præst” holdt en smuk tale til konfirmanderne, og festen blev endnu mere fantastisk, end vi havde forestillet os, skønne gæster – alt var godt.

MEN lad mig alligevel starte et andet sted. Det her med at holde fri – fra arbejde vel at mærke. HUHA – har jo gjort det to gange før – arrangeret en konfirmation, og føler i al beskedenhed at det her med at skulle holde en fest LIGESOM er noget, jeg godt kan finde ud af.

Men jeg havde alligevel glemt, hvor vigtigt det er, at det er den rigtige neglelak, der er købt, nylonstrømper i den rette nuance og perler i den rigtige størrelse til håret (til konfirmanden vel at mærke)… Men det løser sig det hele, tænkte jeg, og tog alt med ophøjet ro.

LIGE ind til sms dumpede ind torsdag…. Fra Din Forsyning.

– Om driftsforstyrrelser. Jo jo, tænkte jeg – det må være noget forbigående – og forhåbentlig noget, de der forsyningsfolk ret hurtigt får styr på – for når tre klasser fra byens største skole skal konfirmeres denne weekend, så fjerner man naturligvis ikke vandet fra hele byen, vel?

Men det gjorde man så!

Fredag opstod der panik – hen af dagen begyndte ældre søstre at brokke sig. Jeg forsøgte at skabe ro… “Der skal nok komme vand…” hørte jeg mig selv sige med påfaldende meget overskud (og virkelig fedtet hår) – men der kom bare ikke noget vand. Der begyndte at dumpe beskeder ind fra lidelsesfæller – mødre fra klassen “hvordan er det hos Jer..?” Ikke godt – absolut ikke godt!

Til aften var det virkelig skidt – begyndte at ringe rundt og efterlyse bad – men tiden var også – lad mig sige… løbet lidt fra min planlægning… så det her med at skulle starte bil og ud i yderdistrikter af kommunen med et kuld piger og håndklæder virkede bare uoverskueligt…

Ud af aftenen var der krise på adressen. Konfirmanden var ude af sig selv. Søstre råbte. Jeg havde nok at se til med bordkort og sidste planlægning…

Til midnat overvejede jeg i al afmagt at skrive på Facebook: Er der en eller anden, der gider ringe til en voksen fra Din Forsyning og få styr på den her situation…?!

Men nu er jeg jo ikke typen, der synes, man skal skælde for meget ud på Facebook, så jeg listede i koldt bad, der heldigvis blev varmere efter 10 minutter, hvorfor jeg løb ud og smed konfirmand ind under vandet – så var ALT godt igen – og vi kunne stå op med balsamblødt hår klar til krøljern og perlespænder…

Og varmt vand med tryk eller ej – det gik jo godt – og der er heldigvis større problemer i verden end en bruser, der ikke virker – selv om det var alvorligt nok…

Men barnet mit havde en dejlig fest – vi havde de allerbedste gæster med om bordet, og moren var selvfølgelig ved at tude flere gange undervejs… (Og håret så så fint på hele tøsekuldet)…!

Så lad mig afslutningsvis skrivesikke en dejlig weekend – men hvor er det også godt at vende tilbage til hverdagen – også selv om Kim har slået autopilot til!

DEL