TALENT: Noah udgiver sin første sang

Man får lyst til at høre nummeret igen – og igen – der er ingen tvivl om, at der her er tale om om intet mindre end TALENT!

Noah Vogt har netop udgivet sin første sang med titlen “I woke up”.

Noah går bl.a. til sang i Musik & Billedskolen hos Julie Wieland, som har stillet ham tre spørgsmål.

Hvorfor har du udgivet en sang:
Jeg startede med at spille musik som ni årig på Musik og Billedskolen med guitar. Jeg har altid drømt om at lave noget med musik. Så jeg har fundet ud af, at jeg gerne vil være artist og dette her er så første skridt i den retning. I dag går jeg både til guitar, klaver og sang på Musikskolen.

Hvem spiller med på nummeret:
Det er der ikke andre end mig selv, der gør. Da jeg via min computer har kunnet indspille alle de forskellige instrumenter.

Hvad handler sangen om?
I starten af Corona tiden, vågnede jeg og hørte alle fuglelydene udenfor. Så tænkte jeg på, hvilken fest jeg havde haft før, hvordan dagen var
netop den dag, og hvordan dagene efterfølgende mon vil blive. Og så skrev jeg sangen “I woke up”.

Find Noah på Spotify, og hør hans fine sang. Noah kan også findes på Youtube, men hans sang er desværre ikke tilgængelig pt. på grund af en konflikt mellem Youtube og KODA.