Mystisk mand låste sig inde på personaletoilet

Sidst på eftermiddagen fik Q8 på Vestre Landevej besøg af en ikke helt almindelig kunde. I følge politiet havde manden fråde om munden og opførte sig meget besynderligt.

Manden låste sig imidlertid inde på personaletoilettet og nægtede at komme ud, hvorfor personalet valgte at ringe efter politiet.

Der er tale om en 26-årig mand fra Esbjerg, han er i dag, tirsdag formiddag, stadig i politiets varetægt, da han – med politiets egne ord, stadig ikke kan opføre sig ordentligt.

 

DEL