Musik & Billedskolen tager på koncertturne

Foto: Niels Linneberg

I næste uge går det løs med Musik & Billedskolens koncertturne, og i løbet af fire dage vil omkring  1000 skoleelever i kommunen opleve, hvad Musik & Billedskolen har at byde på i den kommende sæson.

Forberedelserne til skolekoncerterne har stået på i en rum tid. Der er planlagt og øvet siden jul, så nu er eleverne i de mange deltagende musikgrupper klar til at spille koncerter.

Arbejdet med at blive spilleklar har givet en masse sammenhold i grupperne, og koncerterne er med til at give fælles oplevelser og et styrket sammenhold til omkring musikken.

I år er målgruppen primært børn 2.-3. klassetrin, og indholdet af koncerterne er tilpasset årgangene, så de har de bedste muligheder for at opleve mangfoldigheden af tilbud i Musik & Billedskolen.

Fakta

– Omkring 30 musikskolelever og 16 lærere deltager hver dag på de fire koncertdage.
– Eleverne fordeler sig på guitar, el-guitar, el-bas, trommer, marimba, violin, tværfløjte, blokfløjte, sang, cello og klaver.
– omkring 1000 skoleelever i alt kommer og hører koncerterne.
– Læs mere på www.musikogbilledskolen.dk

Foto: Niels Linneberg

 Koncertplan:

I er velkomne til at komme forbi vore koncerter:

Tirsdag d. 17. april, koncert på Ølgod Skole i fire9eren:
kl. 9.15 for børn fra Ølgod Skole
kl. 10.45 for børn fra Ølgod skole og Ølgod Kristne Friskole

Onsdag d. 18. april, koncert på Blåbjergskolen, Nr. Nebel
kl. 9.15 for børn fra Blåbjergskolen og Blåbjerg Friskole.
kl. 10.45 for børn fra Blåbjergskolen (Lunde afd) og Outrup Skole.

Torsdag d. 19. april, koncert på Smedeværkstedet, Varde:
kl. 10.00 for børn fra MOT og Brorsonskolen
kl. 11.15 for børn fra Sct Jacobi Skole og Tistrup Skole.

Fredag d. 20. april, koncert på Agerbæk Skole:
kl. 9.15 for børn fra Agerbæk Skole og Årre Skole
kl. 10.45 for børn fra Starup Skole

 

DEL