Morten siger godmorgen til 720 elever HVER morgen

Morten Møller Jensen var kun en lille dreng med skoletasken godt spændt fast på ryggen, da han vidste, at han en dag selv ville stå oppe ved tavlen. Som lærer.

– Det var – og er jo nok et sjældent syn, at børn i dag ved, hvad de vil være, når de ”bliver store”, men jeg har altid vidst det, smiler Morten fra sit kontor på Brorsonskolen. Herfra har han udsigt over skolegården, og når han siger, han næsten kender alle eleverne, er det ikke helt ved siden af.

Hver morgen går Morten nemlig rundt og hilser alle klasserne og deres lærere og pædagoger godmorgen.

– Det er en god måde at lære hinanden at kende på. Eleverne ved hvem jeg er og omvendt, og sådan mener jeg, det bør være. Jeg skal ikke være en skoleinspektør, der sidder på mit kontor, og som man kun hilser på, hvis man er sendt herop… Så bliver det sådan noget kedeligt noget, siger Morten.

Uddannet i Ribe

Morten tog den klassiske vej – fra folkeskolen i gymnasiet og herfra direkte på lærerseminariet i Ribe.

– Og da jeg blev færdiguddannet, startede jeg umiddelbart efter – som 23-årig – på Blåvandshuk Skole, det var tilbage i 1995. I 2007 bliver jeg viceskoleleder, og i 2015 vælger jeg at søge stillingen som skoleleder på Blåbjergskolen – og får den. Og nu blot 2 år efter, ja så sidder jeg her, som forholdsvis ny skoleleder på Brorsonskolen, smiler Morten.

Morten på sit kontor, hvorfra han har en skøn udsigt over skolegården

Han blev sidste sommer bedt om, sammen med sine øvrige skoleleder-kolleger, om at deltage i jobafklaringssamtaler. Fra Varde Kommune havde man i forbindelse med den nye skolestruktur til hensigt at undersøge, om den enkelte skoleleders profil stemte overens med de profiler, der reelt var brug for på de nye skoler. Og her fandt man ud af, at Morten var det bedste match til Brorsonskolen – eller Frelloskolen, som Vardes kommende skole kommer til at hedde.

– Jeg ytrede ønske om at prøve kræfter med en lederstilling på en af byskolerne. Helt grundlæggende fordi jeg tænkte, det kunne være spændende. Men dengang kendte jeg ikke til planerne, som de ser ud i dag, erkender Morten, der understreger, at hele projektet omkring Frelloskolen er noget, han i den grad er glad for at være en del af.

Hvad vil vi ha’ på hylderne?

– Vi er jo allerede i gang. Det, at planlægge en ny skole helt fra bunden er en kæmpe opgave, som jeg som skoleleder umuligt kan løse alene. Det har derfor været afgørende for mig at inddrage alle de kompetente mennesker omkring mig. De to ledelsesteam på Sct. Jacobi Skole og Brorsonskolen har i et tæt samarbejde med medarbejderne på begge skoler givet et væld af input, som har dannet baggrund for Frelloskolens pædagogiske program. Derudover har vi fået en uundværlig hjælp fra flere af kommunens dygtige konsulenter, der har været med til at styre slagets gang – eksempelvis da vi af to omgange afholdte visionsdage – med personale og ledelsesteam fra såvel Brorsonskolen som Sct. Jacobi Skole. Her havde vi blandt andet fokus på: Hvad ønsker vi på hylderne i den nye skole? fortæller Morten og uddyber:

Vi ønsker at Frelloskolen er kendetegnet ved en mere inddragende og dermed mere motiverende form for læring, som tager udgangspunkt i en problemstilling, et produkt, en nysgerrighed, en undring. Vi vil gerne have mere virkelighed ind i undervisningen – og mere undervisning ud i virkeligheden, det, tror jeg på, vil give en bedre forståelse og dermed mere optimal indlæring, – lad mig forklare… Hvis vi arbejder med temaet ”madspild”, så kobler vi de forskellige fag på, hvor det giver mening. I matematik kan man for eksempel regne ud, hvad tingene koster, hvad man kan spare osv. Og så besøger vi en lokal dagligvarebutik og hører om, hvordan det er med madspild – hvad de oplever. Eleverne kan herefter lave et projekt med løsningsforslag – og mit ønske og håb er, at butikken efterfølgende vil kigge på forslagene – måske endda bruge dem konstruktivt. Det vil sige – samarbejde ud af skolen…! Vi vil i det hele taget gerne give noget igen til lokalsamfundet, så man eksempelvis som lokal virksomhed eller forening oplever, at samarbejdet med skolen også betyder, at man får noget retur. Vi ønsker derudover at skabe en skole, der summer af liv og virkelyst – også uden for skoletiden. Vi samarbejder derfor i øjeblikket med mange forskellige aktører, der kan hjælpe os med at virkeliggøre denne vision.

Vi drøfter lige nu lokalernes indretning, som stort set ikke har forandret sig siden skolen opstod som institution. Undervisningen, lærer—elevrelationen og mange andre ting har forandret sig meget siden skolens fødsel. Vi har et ønske om at gøre op med det traditionelle klasselokale og i stedet arbejde med en indretning som understøtter moderne pædagogik og ikke mindst elevernes behov for varierende måder at sidde/stå/arbejde på.

Der hersker ingen tvivl om, at der de kommende år vil ske forandringer. Morten bruger vendinger som ”at tilføre skolen nyt liv”, og han er allerede i gang. Pt. arbejdes der på nye valgfag i overbygningen (7. – 9. klasse), hvor der er forslag om fag som ”Mad på SU”, kinesisk, spansk, IT & Kommunikation, og E-sport.

Eleverne kender deres inspektør, herom ingen tvivl…

Vinterbader

Privat er Morten, 46, gift med Rikke, der er lærer på Hjerting Skole, parret bor med deres to børn, Hjalte og Thilde, i Hjerting, hvor de ikke holder sig tilbage fra stranden i vinterens kunde.

– Jeg er vinterbader. Jeg kan bedst forklare det med, at man først rigtigt forstår det, når man har prøvet det… Det kick, det giver, når man er helt under, det er ubeskriveligt. Bedst er det, hvis temperaturen er lige under frysepunktet, og så ind igen og i sauna.

Og herefter er det ikke et glas rødvin for foran pejsen, men derimod en kold øl. Morten er kort og godt ølentutiast – passioneret, for at bruge hans eget ord.

– Jeg har brygget øl i mange år – aldrig den samme, for den er jo prøvet, men gerne nye smagsoplevelser, fortæller Morten, der sidste år havde givet skolens pedeller hver en lakridspibe-julekalender. Da samtalen faldt på, hvem der skulle spise piberne i weekenden, hvor de ikke var på job, foreslog Morten straks, at han kunne lave en øl til dem, der var brygget af piberne. Som sagt så gjort.

– Jeg har førhen arrangeret ølsmagninger, men det er lagt på hylden. Nu er det den nye skoles hylder, det handler om – og ikke mindst Brorsonskolen, hvor jeg er her og nu – og det er jeg i øvrigt rigtig glad for, slår Morten fast.

Vi går sammen med Morten ned i indskolingen, hvor først en flok drenge fra 2. klasse kommer stormende ”HEJ MORTEN – kommer du ind i vores klasse nu…?” Morten tager sig god tid til at sludre med drengene, inden 3 piger fra 1. klasse kommer spænende for at give deres skoleleder et kram. Jo, man er ikke i tvivl om, at Morten Møller Jensen er landet godt på Brorsonskolen…

DEL