Minesprængning: Campinggæster i Børsmose fandt mine fra 2. Verdenskrig

Foto: Arkivfoto

Politiet fik torsdag eftermiddag klokken 15.57 en anmeldelse fra campinggæster på Børsmose Strand. Det var nogle tyske turister, der med en metaldetektor havde fundet en mine på stranden.

Politiet tilkaldte derfor Forsvarets mineryddere, der mente, at der var tale om en gammel anti personel mine fra 2. Verdenskrig. Derfor blev stranden spærret af og minen kunne sprænges klokken 23.06.

DEL