Min Sommer: Jeg elsker museumsbesøg….

Formanden for Varde Sommerspil - Hans Kaarde Gundesen

Hans Kaarde Gundesen, organist og formand for Varde Sommerspil

 

Hvordan ser din sommer ud?
Jeg laver Varde Sommerspil, så det har bare at blive en god sommer!

Din favorit sommerblomst?
Solsikken!

Hvordan ser en god sommeraften ud for dig?
Efter en varm dag, en vindstille vandretur ved strand og klit!

Ferie i Danmark eller udlandet?
Sommerhus og udflugter i Danmark. Måske en lille afstikker til et af vore nabolande!

Dase- eller aktivferie?
Aktivferie – hvis museums besøg er aktivt nok!

Hvordan husker du din barndoms sommerferie?
Vi var aldrig på ferie. Måske en dag til København og i Tivoli. Vi kørte hjem om natten efter fyrværkeriet. Men ellers var det jo sommerferie med vennerne ved stranden. Hver dag ved stranden i 2 måneder. Råbte bare til mor: smutter til Vesterstrand!! Det måtte vi godt selv, der var altid voksne der holdt øje og naboens Marny havde altid grøn kage og saftevand med til alle. Jeg tror hun bagte en bradepande hver dag. Om aftenen var vi til stranden med mor og far. Så havde vi fla’e ma’er med (jeg er fra Falster) – den varme mad fik vi jo klokken 12. Jeg føler mig pludselig gammel.

Din yndlingsdestination i Varde Kommune om sommeren?
Vejers!

Har du faste traditioner i din sommerferie?
Sommerhuset i Vejers – og Varde Sommerspil!

Hvad er din sommer-yndlingsspise?
Pigvar og nye kartofler!

Har du set VM i fodbold på skærmen?
Nope – Jo hvis Danmark var kommet i finalen.

DEL