MIN JUL: Jeg elsker at gå i Sarah tøj

Sarah Andersen holder i år jul hjemme med den nærmeste familie. Efter at svigerforældrene er døde, kommer hendes forældre hvert andet år.

Famlien har tre børn. Astrid på 10, Stig på 12 og Asbjørn på 13 år.

–  Maden bliver traditionel med andesteg, lavet på webergrill, rødkål, brunede kartofler, hvide kartofler, franske kartofler samt andesovs og ris ala mande.

–  Jeg vil faktisk gerne i kirke juleaftensdag, men det passer sjældent godt med maden. Men nu har vi en søn, der skal konfirmeres næste år, så vi må nok hellere af sted.

Juleaften ser børnene sidste afsnit af julekalenderen og så går familien til bords.

–  Derefter kan jeg love dig for, at der bliver sunget meget. Vi går næsten hele sangbogen igennem, for vi elsker at synge. Til sidst løber vi hele huset igennem, mens vi synger “Nu er det jul igen”.

–  Gaverne deles så ud enkeltvis – vinderen af mandelen får lov at starte.

Ønsker sig en Margot kjole
I år ønsker Sarah sig – ligesom sidste år – en Margot kjole.

–  Jeg elsker farver og sidste år fik jeg en i grøn med orangefarvede ænder på. Min niece kalder det for Sarah tøj, griner Sarah Andersen.

  1. juledag er familien barrikeret i huset iført nattøj og så skal der ellers leges med julegaver og spises rester.
  2. Juledag er familien samlet hos faderens familie. Det holdes som et sammenskudsgilde og der spilles kort.

3. Juledag er med moderens familie.

–  Der bliver vi over 50 ude i jagtstuen. Det holdes også som et sammenskudsgilde.

Nytårsaften er også planlagt.

–  Den holder vi altid sammen med et hold venner fra min folkeskoletid. Her får vi lækker mad og hygger og vi får fyret lidt af, slutter Sarah Andersen.