Medieinteresseret praktikant på GoVarde

Katrine Straarup. Foto: Ulla Højgaard
Mit navn er Katrine Straarup. Jeg er 15 år gammel, og jeg går i 8.B på Lykkesgårdskolen i Varde. Jeg har været i praktik på GoVarde i denne uge, og det har været rigtig fedt!

Jeg interesserer mig ret meget for filmklipning, så det har været sjovt at prøve at redigere nogle videoer, som også er kommet ud på Facebook, så folk kan se dem.

Jeg har f.eks. været med til at lave et videointerview, som handlede om Varde Sommerspil, og derudover har jeg lavet en video om genbrugstøj sammen med GoVardes anden praktikant, Theresa.

Jeg har også fået lov til at skrive lidt. Jeg har bl.a. skrevet 112-nyheder og lavet et interview med nogle andre, som også er i praktik. Det er fedt, at artiklerne, som man skriver, kommer ud på GoVardes hjemmeside, så det man skriver faktisk bliver brugt til noget. 

Jeg har også været med Ulla og Kim nede på Hotel Arnbjerg og i Arnbjerg Parken, hvor jeg så, hvordan det foregår, når de er ude og snakke med folk og filme.

De 4 dage, hvor jeg har været hos GoVarde, har været sjove, hyggelige og anderledes i forhold til normal skole. Jeg har lært en masse, og jeg har glædet mig til at komme hver dag.

Det har bare generelt været en rigtig god uge!

DEL