Løsladt for en uge siden: Nu indbrudstyv igen

Mandag var der indbrud i en villa på Lunddalsvej i Varde.

Den 73-årige anmelder var hjemme sammen med sin kone, da de hørte et ordentligt brag. Det var tyven, der brød ind via et vindue og væltede en potteplante. Tyven nåede dog at stjæle anmelderens ur og mobil telefon, inden de opdagede ham. De så ham køre derfra på en gammel herrecykel.

På baggrund af det signalement som anmelderen gav politiet, blev gerningsmanden, som var en ung mand på 22 år, anholdt kl. 17.56.

Det viste sig at den herrecykel som gerningsmanden flygtede på, var stjålet fra et tidligere indbrud i en garage fra samme gade. Udover den stjålne herrecykel, stjal gerningsmanden også noget værktøj.

Da de visiterede ham, havde han også euforiserende stoffer på sig. Nemlig 13 piller, som han havde gemt i sine strømper.

Gerningsmanden var tidligere straffet af lignede kriminalitet og var netop blevet løsladt den 12. august.

Han bliver fremført i grundlovsforhør kl. 13 i dag.

DEL