”Livsfare – Miner!”: Kongelig åbning af første særudstilling i museet Tirpitz

Besøgende udløser sprængning i “minefeltet”. Visualisering fra den kommende særudstilling på Tirpitz, “Livsfare – Miner!”

Da den tyske værnemagt kapitulerede i Danmark den 4. maj 1945, var hele den jyske vestkyst mineret. Men miner overgiver sig ikke, og hver eneste af de knap 1,5 mio. udlagte miner langs vestkysten var dødbringende.
Denne historie er i samtiden bedst kendt fra den Oscar-nominerede film ”Under Sandet”, der beskriver den dramatiske minerydning lige efter krigen. Og det er emnet for den første særudstilling i Tirpitz, ”Livsfare – Miner!”, der åbner torsdag den 4. april med spørgsmålet: Hvem rydder op efter en krig?

CITAT:
Direktør for Vardemuseerne, Claus Kjeld Jensen:
”Minerydningen efter Anden Verdenskrig er en blodig historie fyldt med spænding, usikkerhed og livsfare.”

”Allerede i sommeren 2015, da optagelserne til ’Under Sandet’ var i gang i klitterne ved Blåvand, besluttede vi, at den første særudstilling i Tirpitz skulle behandle den historie. Velvidende at en museumsudstilling er et ganske andet medie end en spillefilm, købte vi en del af kulisserne og rekvisitterne fra filmen for at kunne skabe en direkte forbindelse mellem de to måder at fortælle historien på.”

”Vi glæder os nu til at vise vores version af historien om minerydningen langs den jyske vestkyst. Den er stadig dramatisk, fyldt med usikkerhed og gru – og man er heller ikke her i tvivl om livsfaren!”

OM UDSTILLINGEN ”Livsfare – Miner!”
I den nye udstilling kan man søge tryghed i strandgården, inden man bevæger sig ud i et landskab med udsigt til den usikre kystlinje, hvor både minefelter og en mulig invasion lurer.
Klarer du mon turen henover minefeltet? Og kan du mærke usikkerheden, når du prøver kræfter med at demontere en mine på tid?
Der fokuseres desuden på de mennesker, der arbejdede med oprydningen og som levede med både ulykker og den nagende uvished om, hvad det næste minefelt måtte gemme.
Man bliver i udstillingen klogere på både minernes funktion og selve minerydningen. Derudover trækker udstillingen tråde op til nutidens brug af miner og konsekvenserne heraf for de mange civile, der hver dag færdes i eller tæt på minefelter.

HISTORISK BAGGRUND
I maj 1945 var Anden Verdenskrig slut og fem års tysk besættelse overstået for Danmarks vedkommende. Men langs den jyske vestkyst lå der stadig knap 1.500.000 miner begravet i sandet. Næsten halvdelen lå mellem Esbjerg og Nymindegab, hvilket gjorde det til det tættest minerede område i landet.
Det blev ved krigens udgang tyskernes opgave at rydde minefelterne – de skulle rydde op efter sig selv, så at sige. Da tyske tropper marcherede mod den dansk-tyske grænse, blev pionertropperne derfor holdt tilbage. Mænd og store drenge med bare begrænset erfaring med miner blev sendt ud for at rydde den jyske vestkyst for de stadig aktive og livsfarlige miner.

Et af de store spørgsmål, som efterfølgende er blevet stillet i det danske samfund, og især efter filmen ”Under Sandet”, er, hvorvidt det var i orden at sætte tyske soldater til at rydde de danske strande for miner og dermed udsætte dem for fare? For hvem skal rydde op efter en krig?

DEL