’Litteratur lige ud af landevejen’– højtlæsning og fortælling

Hans Vestager læser højt og fortæller om Maria Hellebergs roman ’Stormene’.

Historisk drama og stærk kærlighedshistorie.

Dette historiske drama følger reformationens indførelse i Danmark og de mange stridigheder i perioden 1515-1544 krydret med den store og vilde kærlighedshistorie mellem Biskop Stygge Krumpen og hans samleverske Elisabeth.

Gennem historien om Elisabeth og Stygge Krumpens besættende og forbudte kærlighed og en parallel kærlighedshistorie om en frafalden munk og nonne, fortæller romanen om reformationstidens mange konflikter og emner:

bondeopstand, fejde, kirkens forhold til sex, køn og cølibat, kravet om at læse biblen på dansk, afskaffelsen af klostre, aflad, skærsild, bispernes fængsling m.m.

Fakta

Ølgod Bibliotek torsdag den 5/4 kl. 15-16.45 i mødelokale 2 i Kulturhuset.

Alle er velkomne. Biblioteket giver en kop kaffe. Medbring selv kage. Der kræves ikke forberedelse for at deltage. Ingen tilmelding.

DEL