’Litteratur lige ud af landevejen’– højtlæsning og fortælling

Hans Vestager læser op og fortæller om Amalie Kestlers og Lotte Andersens bog “Carl & Marie: I kunst og i kærlighed”.

Gennem knapt 200 breve skildres kærlighedsforholdet mellem komponisten Carl Nielsen (1865-1931) og hustruen billedhuggeren Anne Marie Carl Nielsen (født Brodersen) (1863-1945), og konflikten mellem samliv og kunstneriske ambitioner.

Brevene viser deres kærlighed, men afslører også den kamp, der eksisterede mellem de to, som på den ene side støttede hinanden kunstnerisk og på den anden side også kæmpede for at få plads til at skabe. Brevene optræder her i en udvalgt sammenhæng, som fokuserer på samlivet og de udfordringer, der er i ambitiøse ægteskaber mellem stærke personer.

Fakta
Ølgod Bibliotek torsdag den 14/2 kl. 15-16.45 i mødelokale 2 i Kulturhuset. Alle er velkomne. Biblioteket giver en kop kaffe. Medbring selv kage. Der kræves ikke forberedelse for at deltage. Ingen tilmelding.