Late Night fredag den 15. december

Kunne du tænke dig at vinde en ny VOSS indbygningsovn inkl. installation, så du kan stege den perfekte juleand? Eller en Eastpak rejsetaske på hjul, til at ligge under juletræet til dig selv? Eller en lækker julekurv med julegodter til din juleferie?

Så har du chancen, når Varde Handel inviterer til Late Night Shopping – Christmas Night, fredag den 15. december kl. 10-22.
”Deltager du i konkurrencen, som du kan læse mere om på Varde Handels Facebookside, så er du med i konkurrencen om disse flotte præmier, som er sponsoreret af El-gården, Dan-El, HELM og Vinspecialisten. Konkurrencen løber kun fredag den 15. december og vinderen trækkes på Varde Torv, fredag den 15. december kl. 21,” fortæller citychef Louise Høj Nissen.

”Udover de spændende præmier, er der også hyggelige oplevelser at krydre julegaveindkøbene med i midtbyen fredag den 15/12. Julelyset og juletræet er naturligvis tændt, og vi spiller juleklassikere i midtbyens gader,” sigerLouise Høj Nissen.

Mød Cirkusnissen Elnis og hans rensdyr

Elnis er en lidt anderledes nisse, der er ekspert i at sprede julestemning.

Mød ham i midtbyens gader fredag den 15/12 kl. 18-19.

Giv julemanden din ønskeseddel  

Mød julemanden i midtbyens butikker og gader fredag den 15/12 kl. 19-20, når han byder på karameller og tager imod ønskesedler og tegninger fra de forventningsfulde børn.

Varde Nissegarden for fulde udblæsninger

Oplev Varde Nissegarden kl. 20-21 i midtbyens gader, når de med deres hyggelige juleklassikere spreder julestemning. Du må gerne gå med. Start på Torvet.

Støt dine lokale butikker

”Køb dine julegaver i Nissernes by Varde. Vi har et stort udbud af butikker og varer, og udover den gode og personlige service og rådgivning, uddeler butikkerne gratis Varde Nissernes By gavemærker og postkort. Hver dag i december spiller vi også dejlig julemusik i gågaderne, og holder naturligvis åbent alle dage frem til jul,” slutter Louise Høj Nissen.

Se alle åbningstider og program over julens aktiviteter på Varde Handels hjemmeside www.vardehandel.dk eller på Facebooksiden Varde Handel.