Læserbrev: Styrk børnenes skolegang

KV17 / Læserbrev, indsendt af: Jacob Hjort, kandidat til byrådet i Varde Kommune for Liberal Alliance, Lunddalsvej 17, Varde.

Børnenes skoledage er blevet for lange. Et aspekt er, at børnene kan have svært ved at koncentrer sig sidst på dagen. Derfor skal vi have fokus på, at børnene bliver præsentret for den samme mængde læring, men på kortere tid.

Derudover så indebærer et godt børneliv en sund balance mellem skole og fritid. Både børnene selv og forældrene til børnene skal have den fornødne tid i hverdagen til at kunne pleje fritidsinteresser, som i den grad også er vigtige i forhold til at danne barnet til at blive et helt menneske. Uanset om barnet i fritiden er i sfo’en, går til musik, går til badminton eller klatre rundt i træerne udenfor, så er det med til at styrke barnets kreative sider.

Vi skal selvfølgelig også have fokus på andre problemstillinger. Fra 2013 til 2015 steg antallet af vikarer i folkeskolen på landsplan med 58 %. Jeg har forståelse for at vikartimer er en nødvendighed, men antallet af vikartimer skal nedbringes. Vikarene kan naturligvis ikke levere en undervisning af samme kvalitet, som en erfaren underviser

I en undersøgelse foretaget af Undervisningsministeriet svarer 19 % af eleverne, at de ofte har svært ved at høre, hvad læreren siger. Mere disciplin i klasselokalerne er nøgleordet. Dette gælder også i forhold til brugen af digitale hjælpemidler, såsom iPads og computere, hvor et klart formål og strategi for en nyttig brug i undervisningen er nødvendigt. Kan eleverne ikke bruge disse redskaber retmæssigt, skal de ikke inddrages i undervisningen.

Stem på Liberal Alliance, hvis I også vil styrke børnenes skolegang på de rigtige parametre.