Læserbrev: Spred nu de gode budskaber!

Læserbrev – indsendt af formand for VU Varde Alberte Højgaard

Det er tre år siden, jeg deltog i mit første VU-møde. Det er to år siden, jeg vidste, at det her var noget, jeg VILLE. Og det er et år siden, jeg første gang blev opfordret til at stille op til næste byrådsvalg. Og et halvt år siden, jeg traf beslutningen. Jeg går målrettet efter en plads i Varde Byråd. Jeg gør det, fordi jeg mener, der skal tilføres mere ungekultur – på alle måder. Et byråd står stærkest, hvis det er bredt repræsenteret.

Jeg ønsker at tale “ung i Varde” op. Herunder Campus, Ungehuset, tryghed, skole og uddannelse, ungeboliger, ungekultur og meget meget mere!  Og så ønsker jeg at skabe grundlæggende interesse for lokalpolitik blandt os unge! Det ærgrer mig, at der er så mange, som tilfældet er, der finder politik kedeligt. Politik er alt andet end kedeligt!

Der er to år til kommunalvalget – jeg i fuld sving! Det er jeg fordi jeg mener, det er vigtigt at fortælle, hvad man står for HELE perioden MELLEM valgene og ikke blot 3 uger før borgerne skal stemme. Jeg har især fokus på ungekultur – de unge på dagsordenen! Jeg kommer også til at tale om børn – skole og uddannelse. Og ikke mindst om lokalkultur, der er så vigtig for en kommune som vores! Mest af alt brænder jeg for at tale vores gode kommune op. Jeg er træt af alt for ofte at læse negative historier. Høre folk brokke sig. Jeg vil starte en stafet, hvor vi spreder de gode budskaber om Varde Kommune – fordi der er så mange! Men der ER også plads til forbedringer…
Jeg håber I har lyst til at følge med på min Facebookside: https://www.facebook.com/AlberteVenstre/

VU – VENSTRES UNGDOM
Venstres Ungdom er en forening for dig, der ønsker at blive klogere på politik og opbygge et stærkt liberalt netværk.
Overvejer du at blive medlem? Kontakt mig meget gerne – og du kan læse mere her:

https://www.venstre.dk/bliv-aktiv/vu
Send en besked på Facebook så ringer jeg dig op.
PS – det giver de mest fantastiske oplevelser at være med – og ikke mindst et fedt netværk!