Læserbrev: Ro på i Blå Stue

Læsserbrev, indsendt af:
Søren Laulund 2. Viceborgmester Socialdemokratiet Varde Byråd Hyldesti 1, 6800 Varde Tlf. 28713413

Ro på i ”blå stue” Den borgerlige side øver pres på Regeringen for en hurtigere åbning af Danmark – end den forsigtige åbning der er udmeldt. Fortaler for synspunktet er Lars Løkke Rasmussen. Løkkes argument er – kapacitet i sundhedssystemet til at behandle endnu flere af Coronaens ofre, og at en hurtigere åbning vil støtte erhvervslivet. Jeg vil kæmpe for Lars Løkkes og andre borgerliges ret til at udtale sig, men vil også kæmpe for min ret til at være uenig. De borgerligere laver en ”djøf” beregning, der går på – hvad koster et ekstra menneskeliv i forhold til indtjening i virksomhederne. Beregningen er let – hvis man sidder i sofaen med en fadøl eller leger med regnemaskinen ved et poleret skrivebord. Hvis man enten er eller kender ældre eller kronisk syge, der kan blive ofre for en øget smitte spredning, så er regnestykket sværere. Jeg er tilhænger af et forsigtigheds princip og en åbning af Danmark, der sker så langsomt og kontrolleret at vi ikke blot kan tro på – men være sikre på at vores sundhedssystem kan følge med. Jeg ønsker ikke at sundheds personale kommer i en situation, hvor de skal vælge imellem – hvem der skal behandles. Et sådant valg skal ikke træffes mens jeg sidder på Cafe eller bliver klippet. Regningen bliver større for hver dag Danmark er nedlukket – men det er en regning jeg gerne vil være med til at betale. Lad os tage forsigtige skridt.