Læserbrev: Myter eller virkelighed? Galskab eller fornuft?

Læserbrev, indsendt af formand for Venstres Ungdom Varde og Omegn, Alberte Højgaard

Det er slet ikke sådanne tanker, der burde være plads til i mit hoved pt.

Jeg læser til eksamen som rigtig mange af landets øvrige unge gør lige nu. Men alligevel stopper jeg op et øjeblik og tænker. Ja, jeg tænker på galskaben!

Min mor er utrolig god til at øse historier ud fra hendes skoletid, især gymnasietiden, hvor jeg somme tider har tænkt midt i hendes billedlige fremstillinger af datidens lektorer, om det nu også kunne passe. Det hun sagde. Hun havde en filosofilærer, der åbenlyst gav karakter efter terningekast. Sådan rigtigt – med terninger. En anden lærer, der ikke anede, hvad eleverne hed, og derfor gav årskarakter ud fra kollegers karakterer. En lærer, der havde en affære med en pige fra årgangen, og en lærer der engang til en fest gav en elev en lussing. Hun havde også en lærer, jeg har hørt om mange gange – den grusomme Mogens, der hadede min onkel, og lod gammel bitterhed hagle ned over min mor, så min morfar til sidst måtte ud og kaste en stol efter den vanvittige engelsklærer.

Jeg har altid lyttet til historierne og tænkt, at godt det ikke er sådan længere…

Nu går jeg selv i gymnasiet, og har vel lært at – ja reflektere. Jeg har også oplevet lærere, jeg gerne så sendt til Bloksbjerg, lærere, jeg undrer mig over ikke bliver prikket af en ledelse pga. særdeles upædagogisk tilgang til eleverne osv. Og så har jeg mødt en masse rigtig søde og kompetente lærere!

Men mest af alt, så reflekterer jeg over det faktum, at uanset om man har søde lærere, dygtige lærere, gale lærere eller vanvittige lærere, så er der det gigantiske faktum, at de besidder en kæmpe magt! Nemlig det her forbandede tal, der skal afgøre, hvorvidt jeg kan komme ind på mit drømmestudie.

Tommy Ahlers (V) beskriver min bekymring på glimrende vis her:

Et par år før 7-trinskarakterskalaen blev indført, hørte jeg historien om musikeren Tobias Triers afgangseksamen i musik fra Aurehøj Gymnasium.

Historien handler om besværet med at honorere Tobias Triers originalitet.

Tobias Trier fik dumpekarakteren 5 efter den gamle skala. Men hans musiklærer klagede over bedømmelsen. Læreren mente, at censor havde misforstået opgaven. Opgaven var nemlig løst på så ekstraordinær vis, så originalt, at den ved første øjekast virkede gal og vanvittig. Men ved et ekstra blik viste det sig, at det ikke var en fatal, men en helt fantastisk, præstation. Tobias Trier endte med at få 13.

Det er spot on. Jeg har selv oplevet følgende: Jeg ramlede ind i en lærer på et tidspunkt, der til al sin tydelighed ikke mente at have kemi med mig. Det var frygteligt, og jeg kæmpede med og mod hendes hetz et helt år, mens mine skoleveninder så trist til. Jeg VILLE så gerne vise, at jeg var god nok. Jeg frygtede eksamen. Frygtede hvordan hun ville opføre sig, og tog mine forbehold. Trak et emne, der var så meget MIG, og involverede hele min mors familie, der stort set alle sammen er gymnasielærere. Læste, gik til ”eksamen” hos de forskellige, og var MAX forberedt, men på trods af slid og 12-tals bedømmelse fra 3 gymnasielærere, blev jeg som forventet splittet ad til eksamen.

Jeg fortæller historien, fordi jeg synes, den er vigtig. Der er alt for mange, der oplever noget lignende. Og hvor vil jeg hen med det?

JO, jeg mener, man bør kigge de her karakterskalaer og måden at give karakter på efter i sømmene! Der er for meget på spil, og for meget sløseri. Hvor ville det være rart med en udtalelse i stedet for eller kombineret med det her tal. Et enkelt tal skal stå på det papir, jeg skal sende videre, når jeg vil uddanne mig. Et tal, der er resultatet af om jeg trak et bestemt emne fremfor et andet. Og ja, til kritikerne, så kunne jeg bare voldlæse mig op i alt, men stadig – det er tilfældighedernes magt, der spiller den store rolle.

Jeg forstår stress og angst blandt de unge ind imellem. Det er hysterisk, at et tal skal have så meget magt.

Jeg er blandt andet gået ind i politik for at gøre en forskel.

Og når jeg ser så mange medstuderende, som tilfældet er, ryge ned med stress og angst, så må man jo gøre noget ved det. Der er ganske sikkert rigtig mange ting man kan og skal gøre. Men et af stederne er at droppe karakterhysteriet og bruge ord i stedet!

Ja tak til udtalelser i stedet for kun at være et tal!

DEL