KV ’17: Vi anbefaler Henrik Vej Kastrupsen

En gruppe borgere i den tidligere Blåvandshuk Kommune, herunder Thomas Schmidt, Find Sørensen, Michael Staalsen og Britta Løkke Henneberg anbefaler Henrik Vej Kastrupsen til byrådet.

 

De skal stå tidligt op i det nye byråd, når Henrik Vej Kastrupsen bliver valgt ind. Vi kender få som Henrik, der kan udfordre plejer. Den centralisering, som vi har oplevet de senere år må og skal udfordres, og det Henrik mand for. Henriks ide om at tildele byerne deres egen økonomi er interessant. Om det så er kr. 500,- eller kr. 1.000,- pr. borger, så vil det betyde, at der igen kommer fokus på udviklingen af vores by. Henrik har vist, at han holder ved. Igennem 8 år har han som formand for Oksbøl borger- og erhvervsforening anvendt hundredvis at timer til glæde for os alle. Han har taget hånd om kommunikationen, og vores lille by er rykket tættere sammen. Frihed, betyder meget for Henrik, det ved vi. Han vil kæmpe for mere frihed til skolelederen og skolebestyrelsen og mere frihed til, at vi kan udvikle vores by i den retning, som vi ønsker. For os er Henrik den rigtige mand. Han ser ikke tingene sort/hvid, og er altid åben overfor nye ideer og tanker. Han er positiv, meget vidende og ikke mindst videbegærlig. Og så er han en ekstrem dygtig kommunikator. Vi anbefaler, at du sætter dit kryds ved nr. 2 på Lokallisten.