Kulturhuset i Ølgod fylder 40 år

Kulturhuset i Ølgod. Foto: Varde Kommune
Sæt kryds i kalenderen fredag den 6. september og lørdag den 7. september, hvor Varde Kommune fejre Kulturhusets 40-års jubilæum.

I 1976 besluttede Byrådet i Ølgod Kommune at bygge Kulturhuset. I 1979 blev det nye Kulturhus i Ølgod indviet med museum, bibliotek, konserveringscenter, lokalhistorisk arkiv, mødelokaler og kultursal.

Biblioteket blev taget i brug allerede i 1977 og sidst kom museet til.
Gennem alle årene har borgere, foreninger, frivillige, besøgende m.fl. støttet og brugt Kulturhuset, og det har således altid været en ramme for medborgerskab, socialt samvær, læring, lokal forankring, fællesskab, innovation og kulturelle oplevelser.
Fejringen skal markere det stærke fællesskab og den stærke initiativlyst, der er i Ølgod.

Kulturhuset i Ølgod.
Foto: Varde Kommune
Her nogle smagsprøver fra programmet:
  • Festaften med koncert ved trioen ‘Zenobia’ og festtaler ved
    borgmester Erik Buhl og formand for Udvalget for Kultur og Fritid, Mads
    Sørensen
  • Foreninger og brugere af huset præsenterer sig på stande
  • Danseopvisning i salen ved Ældre Sagens Seniordansere, ØGU Folkedans
    og Western Express Linedance
  • Børnekoncert med ‘Pigen med Paraplyen’
  • Fællessang med borgeres yndlingssange ved Christian Rabjerg Madsen,
    Lars Teglgaard, Leif Sjørslev, Rigmor Bek-Pedersen, Anita Grüner Hansen og
    Bøje Meiner
  • Rundvisninger i Konserveringscenter Vest
  • Særudstilling om Kulturhusets historie ved Ølgod Museumsforening og
    Ølgod-Strellev Lokalhistoriske Arkiv
  • Ølgod-Strellev Lokalhistoriske Arkiv har åbent
  • Elever fra Musik & Billedskolen spiller forskellige steder i huset
  • Biblioteket er åbent med aktiviteter

Se programmet på www.vardebib.dk eller i bibliotekets arrangementsprogram.

Tilmelding til koncerter og fællessang efter ‘først til mølle princippet’ www.vardebib.dk/arrangementer

Markeringen af 40 års jubilæet bliver til i et samarbejde mellem Ølgod Bibliotek, Musik & Billedskolen, Foreningen Kulturhusets Venner, Ølgod-Strellev Lokalhistoriske Arkiv, Ølgod Museumsforening, Konserveringscenter Vest, Varde Museum m.fl.

Arrangementerne er støttet af Varde Kommune og Foreningen Kulturhusets
Venner.

Vi glæder os til at fejre dagen med jer.

Kulturhuset i Ølgod.
Foto: Varde Kommune