Knivoverfald på torvet i Varde i nat

En ung mand er i nat blevet udsat for knivoverfald på torvet i Varde.

Vi har talt med et af de unge mennesker, der var i byen og overværerede episoden, og beskriver det som meget voldsomt og uhyggeligt. Hun fortæller også, at politiet hurtigt var tilstede og at der blev taget hånd om tingene på en super god måde.

En mor til et af de uge mennesker, der ligeledes var tilstede, fortæller følgende:
Har selv en søn som var på torvet og Havana til 16+ festen. De unge mennesker var meget chokerede over at deres kammerat blev overfaldet men handlede efter min mening fuldstændig fantastisk i situationen. De sørgede for at komprimere den tilskadekommende drengs sår og fik tilkaldt hjælp.

Pågældende mor sender også en håndfuld roser af sted til de unge mennesker: Der vil være brodne kar overalt, hvor vores unge mennesker færdes, og det er vores pligt at hjælpe dem til at vælge disse og deres handlinger fra.
Personligt synes jeg vi her skal fremhæve de unge menneskers hurtige handling og hjælp til den tilskadekommende dreng. I får sgu et klap på skulderen af mig for hurtig handling og sammenhold når det virkelig gælder.

Vi følger sagen. Læs mere på GoVarde.dk senere i dag