Karnevalsoptog kommer til byen

Elever fra Billum Friskole er i gang med forberedelserne, inden de skal besøge Varde med flot optog...

Billum Friskole kommer den 1. marts gennem byens gader fint klædt ud som karnevalstraditionen foreskriver.

Varde Handel kvitterer for optoget med to fastelavnstønder, og der vil blive slået katten af tønden i både Vestergade og i Kræmmergade, fortæller citychef, Dorthe Lund.

Eleverne har i den grad gjort noget ud af temaet…

De 57 børn kommer gennem byen omkring kl. 15.00 og går fra Skansen ned gennem Kræmmergade og videre over torvet til Vestergade.

Senere bliver børnene delt op og så er der en tønde til 0-3 klasse og en anden til dem fra 4. – 8. klasse.

Varde Handel vil gerne samarbejde med andre om at skabe liv i midtbyen, og alle er velkomne til at henvende sig med gode indslag – som handelsstandsforeningen Varde Handel kan bakker op om – i det her tilfælde med fastelavnstønder, lyder opfordringen fra citychefen.

Der bliver øvet sambarytmer på friskolen disse dage

 

 

DEL