“Jeg som mor er glad for at Stella er i et godt fællesskab”

Varde Garden: Stella fra Næsbjerg har været med i uniform i næsten et år. Hun har sammen med sin mor Lena skrevet lidt om hvordan det er at være med i Varde Garden.

Den varme Stella fortæller med er især omkring fællesskabet, venskaber, hjælpsomheden og oplevelserne hvilket er meget tiltrækkende for hende. Stella taler ofte om deres tur til Paris og Disneyland.
Hun føler sig rigtig godt tilpas og elsker den varme og hygge der er, og ikke mindst følelsen af at være en del af noget større.
Stella var 8 og vi var ikke i tvivl da vi så invitationen i vores Brugs med to måneders gratis prøvetid. Marchfløjten var det hun fandt mest interessant og ved første pust kom en fin lyd og Stella strålede som en sol.

Jeg som mor er glad for at Stella er i et godt fællesskab med sunde interesser. Hun udvikler sig selvstændigt og flot med måden hun får musikundervisning og lærer om noder. Hun møder mange mennesker, både nye og gamle gardere i alle aldre og fra andre lande.

I Varde Garden er der en god atmosfære, en herlig stemning og en gensidig respekt for hinanden.

Stella glæder sig hver gang og elsker det musikken gør. Der er mulighed for at spise og hygge sammen.

Varde Garden er til stor glæde og gavn i hele familien da vi også automatisk bliver en del af det. Vi har mulighed for at tage med på oplevelse, vi kan bidrage med fx vores tomme øl og sodavands dåser hvor vi kan støtte op omkring deres ture og vi kan hjælpe med kørsel, bage en kage eller andet.
Det unikke er også at de kommer i flot uniform og selv skal pudse støvlerne.

Det er et godt team som gør meget for at de har det godt med hinanden. Der er stor begejstring omkring tanker om at de skal en tur til USA.

Vi glæder os over Varde Garden og er meget taknemmelig for at der er sådan et godt sted for børn, unge og voksne med plads til alle og i alle aldre.
Teamet hjælper gerne ud over og ekstra hvis der er behov.
Det er ikke dyrt og er ret let at komme med. 1000 tak for sådan et dejligt sted. Mange kærlige hilsner fra Stella og hendes mor Lena.

PS
Vi ønsker at andre også på hendes alder vil finde det glædeligt at komme med i Varde Garden , da der er plads til flere. Og jo før jo bedre

Er du dreng eller pige og er fyldt 8 år og har lyst til at være sammen med Stella og alle de andre unge mennesker i Varde Garden så kom forbi- vi har også plads til dig

DEL