Jeg har aldrig oplevet noget lignende…

John Nowak har prøvet – og oplevet – meget gennem årene som hotelforpagter. Men intet står alligevel til sammenligning med den oplevelse, han fik med for godt en uge siden, da H M Dronning Margrethe gæstede Hotel Arnbjerg.

– Nu her på den anden side kan jeg godt se, at det var lidt hårdt arbejde, vi var på! Der var megen forberedelse – nok mere end man overhovedet drømmer om, smiler en lettet og ikke mindst stolt John Nowak, der under hele besøget selv befandt sig i køkkenet: Der var personale nok, der gerne ville servere for dronningen, så jeg tog mig af tingene bag ved sammen med Claus, siger han med et lunt smil…

Sikkerheden skulle være fuldstændig i top både før og under ceremonien, og det var den bestemt også, i følge John. Han serverede i øvrigt lækker middag for de mange sikkerhedsfolk, der fulgte med i pakken at “Få hendes Majestæt på besøg”.

– Jeg ville da lyve, hvis jeg sagde, at jeg var en smule nervøs inden, men det hele kørte faktisk som smurt. H M Dronningen fik serveret den gode menu kreeret i samarbejde med Claus ‘Hr’ Skov, og hun gav i hvert fald udtryk for, at det faldt i smag.

Og det var ikke kun Hendes majestæt, der satte pris på den fine menu med ordene “virkelig delikat”, også Hofmarskallen gav i bogstaveligste forstand tommelen op, da han gik fobi.

– Vel bliver man glad – det gør man da, griner John, der og fortæller, at selve den stol, H M Dronningen sad på under middagen nu står på hans kontor. Her skal sættes en form for lille plade i  med teksten “H M Dronningens stol”.

– Jeg tænker, at det vil være et helt skægt indslag ved bryllupper for eksempel, at bruden skal sidde på dronningestolen.

– Alt i alt var det en kæmpe oplevelse og vi er meget stolte af at have fået muligheden – og hun er bestemt meget velkommen en anden gang slutter John Nowak.

Personalet var KLAR til tage imod g servicere, da Hendes majestæt gæstede hotellet. (Privatfoto)

Et samlet personale klar til at tage imod Hendes Majestæt. (Privatfoto)

Fik du læst, hvordan DU kan blive dronning for en aften?

https://govarde.dk/kan-du-dronning-aften/