Janderup: Træf med drøn på!

INVITATION TIL: ÅRETS MC- BIL- OG KNALLERTTRÆF I JANDERUP

NU VARER DET IKKE LÆNGE før vi igen skal ud at nyde naturen og den friske luft, og vise vores fine køretøjer frem, som vi har gået og pudset på hele vinteren.

Sådan lyder det i en pressemeddelelse fra René Moesgaard, der endvidere skriver:

– Derfor vil vi efter mange opfordringer prøve at GENTAGE SUCCESEN fra sidste år og igen prøve at arrangere et kombineret MC- BIL- og KNALLERTTRÆF i Janderup.
I 2015 fik vi besøg af ca. 80 motorcykler, 60 biler og omkring 20 knallerter og vi er rigtig glade for at så mange mødte op, men det kunne jo være rigtig sjovt hvis vi kunne blive dobbelt så mange i år. Alle er meget velkommen uanset om man kører almindelig MC / knallert, Bil eller veteran og ligeledes om man kører i klub eller ikke.
Ligesom sidste år vil der også i år være gratis kaffe på kanden, billige pølser på grillen, og hjemmebagt kage til en yderst fornuftig pris
Derfor vil vi i år prøve at være lidt tidligere ude med en dato, så I kan nå at få det med i planlægningen når ”turkalenderen” skal laves.
Så HUSK at sætte kryds i kalenderen ved TORSDAG DEN 11.AUGUST, hvor der vil være åben fra kl. 18,00. på JANDERUP STADION, Nybrovej 32.
Der vil være opsat skilte fra Nybrovej som viser vej ind på stadion.
Kontaktpersoner for træffet:
Sven K. Pedersen tlf.: 2614 8369 mail: skpmcc@gmail.com
Preben Nielsen tlf.: 2133 6272 mail: pn@hytor.dk