Interview med praktikanter fra Lykkesgårdskolen

Camille fra Lykkesgårdskolen
Af Katrine Straarup, 8.B Lykkesgårdskolen
I øjeblikket er der mange fra Lykkesgårdskolen, som er i praktik. Jeg har selv været hos GoVarde, hvor jeg fik til opgave at snakke med 3 andre som også er i praktik for at høre om deres oplevelser med det.
Dea er i praktik som pædagog

Dea er ved Søndermarkens Børnehave, hvor hun er sammen med en masse børn. Dea vil gerne være pædagog, og derfor valgte hun denne praktikplads på baggrund af det. Hun er generelt også glad for børn og vant til at passe dem, da hun selv har 3 mindre søskende.

På arbejdspladsen skal Dea selvfølgelig hjælpe med at passe børnene. Hun hjælper også til med at rydde op, feje osv.

– Jeg er glad for at være her, men jeg havde faktisk forventet, at der var flere børn, der græd, fortæller Dea.

Dea er glad for sin praktikplads, fordi hun er så meget sammen med børnene, men hun indrømmer også, at pauserne er gode. Specielt fordi der er kage.

Dea er generelt positiv over sin oplevelse i børnehaven, og hun vil stadig gerne være pædagog senere i fremtiden.

Camille vil arbejde med mad

Camille er i praktik hos Ella’s Coffee Shop. Camille har altid interesseret sig for at lave mad og vil gerne arbejde indenfor noget, hvor hun kan lave mad. Det er også grunden til, at hun valgte denne praktikplads.

Camille fra Lykkesgårdskolen

Ved Ella’s Coffee Shop hjælper hun med at sætte vare på plads, rydde op, og hun hjælper med at lave mad i caféen. Camille er også i pølsevognen, hvor hun bl.a. hjælper med at lave hotdogs. Camille kan godt lide at stå i pølsevognen, da hun synes, at det er hyggeligt.

– Jeg er rigtig glad for at være her. Det er søde mennesker, som arbejder her, og jeg får lov til at hjælpe til med en masse, fortæller Camille.

Camille fra Lykkesgårdskolen

Camille regner stadig med, at hun vil arbejde med noget indenfor mad, når hun bliver ældre.

Edith vil læse videre på en design skole

Edith er i Esbjerg, hvor hun er hos et modebrand, som har erfaring indenfor modetøj. Edith kan godt lide at eksperimentere med forskellige outfits, og senere vil hun gerne læse videre på en design skole, da hun gerne vil arbejde med design.

På praktikpladsen laver man ikke så meget. Edith har lavet en collage og målt noget tøj.

– Jeg er pænt skuffet, da der ikke rigtig er blevet forberedt noget, som jeg kan lave. Jeg har ikke rigtig lavet noget, som har noget med selve jobbet at gøre, fortæller Edith.

Selvom Edith ikke har lavet så meget, der har med jobbet at gøre og heller ikke har lyst til at være der igen, så har hun ikke ændret mening om, at hun gerne vil arbejde inden for design i fremtiden.

DEL