Verden er altså gået hen og blevet lidt underlig hen over det her corona… ind imellem så underlig, at jeg ikke orker se nyhederne på TV, fordi de simpelthen er for surrealistiske.
Forundelig forandret tankemønster – Mon det er sådan noget der sker, når vi pludselig fra den ene dag til den anden står i en akut ukendt krise, hvor vi ikke aner, hvad morgendagen bringer…
Selv er jeg også blevet ret underlig af det her. Tankevirksomheden har fået et puf ud over det sædvanlige, og der er blevet sorteret i, hvad der egentlig er nødvendigt at være sur over eller at lade sig irritere over, når man pludselig står der og er bekymret for, hvordan det hele dog skal gå – kommer hverdagen rigtigt igen? Kommer håndtrykket? Kommer stabiliteten?
Ind imellem tænker jeg, at sådan nogle tunge tanker bliver for meget, og så er det jeg stiller mig og glor på fuglereden udenfor vinduet og spekulerer på, om fugle mon tager et powernap? Det må alligevel være hårdt at baske rundt der hele dagen…
…Hvis jeg nu sad fast i en elevator, hvem ville jeg så allerhelst sidde fast sammen med? Mmmm, det kræver ekstra tankevirksomhed… Hvis jeg fik en helt særlig superkraft, hvad skulle det så være…? Kunne det ikke være helt skægt at kunne lave det der Hulubulu-nummer med at trykke på navlen og vupti så var man usynlig? Hvad blev der egentlig af Kaj og Andrea, er de udskammet pt. pga. noget ukorrekt, de har sagt mon? Savner pludselig Emil fra Lønneberg og Den Hvide Sten – børne-TV fra da JEG var barn, og verden var corona-fri, og nyhederne ikke var så vigtige som Otto Leisner og vejrudsigten…
Hvis jeg havde en fjernbetjening til mit liv, så ville jeg altså lige suse en tur tilbage og se noget HOPLA, og spille rundbold på gaden med alle de andre unger… måske ville jeg også lige spole tilbage – bare lige i 10 minutter – til studentertiden på Katedralen. Hvor bliver man dog glad i låget af alle de studenter, der kører rundt og trutter – det trængte vi til. Noget glad larm.
Måske vi skulle sprede noget mere af det – glad positiv larm. Skulle man lige anskaffe sig et stort båthorn? Må man egentlig det…? Sådan dytte glad rundt i et villakvarter?
Hmmm… det er vist godt, det er sommerferie nu. Min hjerne trænger til at holde lidt fri. Hvor flyver dueunger egentlig hen, når de forlader reden?
Jeg har endnu ikke besluttet, hvem jeg helst vil sidde fast i en elevator med. Nicolas Cage er nok alligevel for urealistisk et bud…
God sommer derude…