Hold snitterne fra min oplader!

Jeg har som sådan ikke OCD-tendens – men der er nu alligevel nogle få ting, jeg ikke kan holde ud ikke er, som jeg vil ha dem! Og ja, indrømmet, det er måske lidt mærkeligt – men – lad mig forklare!

Det er uhyre sjældent, jeg skal bruge en pincet, men det skulle jeg så forleden, da yngstedatteren havde trådt noget skidt op i foden, så må man jo træde til med den del af mor-uddannelsen i sygeplejerkategori. Og min pincet (ja – MIN) ligger i skuffen på badeværelset sammen med min eyeline-blyantspidser – og der skal den ligge! Hvilket så – igen – ikke var tilfældet!

Jeg har købt 3 x pincetter det forløbne år. Fordi de forsvinder. De få gange, jeg skal bruge den forbistrede pincet, er den væk. Forsvundet. Og ingen rækker hånden op, når jeg efterlyser.

DET samme gør sig gældende for min taperulleholder. Lyder måske underligt, men jeg VIL IKKE ha’ ungerne ta’r den. Den skal stå på hylden under skrivebordet – FORDI de sjældne gange jeg skal bruge et stykke tape – ja korrekt gættet – der gider jeg ikke lede efter den! Men det er så præcis det, der sker. Hver gang! Og så er det jeg råber. Igen.

Værst står det til med min iPhone-oplader! Jeg forvandles til et monsteruhyre, når NOGEN har fjernet den fra MIN plads ved skrivebordet. Det er MIN oplader – og jeg har skrevet MOR med fede sorte bogstaver…. men ALLIGEVEL skal jeg konsekvent finde den på et teenageværelse. Og så er det jeg råber lidt igen!

Og det har grebet om sig. Mine sko forsvinder – efter pigerne bruger samme skostørrelse som undertegnede. Min makeup forsvinder. Min gode hårkur forsvinder. Min gode is-cafe-latte, jeg ellers skulle ha’ med på arbejde, forsvinder. Min nye lille taske med den fedeste pels er også forsundet. Sammen med mine helt spritnye seje solbriller.

Men bedst som jeg sidder og surmuler og skummer over, at min telefon er flad på batteri, og at jeg ikke kan fjerne splint fra en teenagefod, ja så bliver man jo alligevel lidt… varm indeni, ikke? Tænk at være omgivet af sådan et levende rod, der uvilkårligt gør, at det er komplet umuligt at udvikle en ægte OCD – indenfor orden vel at mærke. Det ville aldrig gå i det hjem, jeg har børn i!

PS… Har investeret i hele 3xpowerbanks nu. Og hvor ofte bruger man egentlig pincet – eller tape for den sags skyld…?

 

 

DEL