Hip hurra for de lyv-og-tyve

Nå! Så sidder man her og har fødselsdag lige om lidt. Og konstaterer, at man er nået en alder, hvor det man ønsker sig, ikke er noget, der lige ligger på butikshylden…

Pigerne har plaget en måned. “Hvad ønsker du dig, mor…!”

– Lad være med at købe noget, jeg mangler intet, har jeg bjæffet tilbage. Og jeg mener det faktisk. Fordi jeg blankt erkender, at når alt kommer til alt, så vil jeg gerne købe det, jeg mangler, selv.

Så kedelig er jeg.

Jeg har en veninde, der sagde det samme et år, og så købte hendes mand en stavblender til hende. Og det blev hun skide sur over. Fordi hun syntes det var ubarmhjertigt usexet at få en stavblender af sin mand. “Han kunne da ha købt et sæt undertøj for hulan”, sagde hun, mens jeg døde en lille smule af grin.

Jeg mangler ikke parfume… det gør jeg altså ikke. Og jeg har så meget diverse antirynke-night&day ansigtscreme, at jeg ku smøre ganske corpus ind op til flere gange… chokolade har jeg ikke godt af, og nips til vindueskarmene gider jeg ikke eje mere af. Lige nu. Tøj vil jeg helst selv købe, ligeledes makeup og sko.

Det gør mig jo til en særdeles vanskelig mor, der sidder her og fylder år lige om lidt og egentlig bare ønsker sig mere tid og mindre vasketøj

Jeg er jo nået en alder, hvor man kun har resten af livet tilbage, som Yvonne fra Olsen Banden siger – og det er egentlig slet ikke så slemt. 

For intet kan måle sig med gode venner, der har bippet mig, at de lige lægger vejen forbi og gerne vil ønske mig tillykke over et glas koldt rosé på terrassen – og ved I hvad – det gør mig da helt grundlæggende glad i låget! Fordi det faktisk har meget mere værdi end gaver – og tænk – jeg mener det!

…Og rent faktisk så ønsker jeg lidt en slags blender…

 

DEL