GoVardes hjemmeside angrebet…!

GoVardes hjemmeside har været udsat for et lidt kedeligt angreb torsdag eftermiddag. Heldigvis er der nogle dygtige mennesker tilknyttet GoVarde, som straks kastede sig over udfordringerne. Status er nu den, at nogle af stumperne er blevet samlet, takket være vores gode henrik Kloster, der smed alt han havde i hænderne for at hjælpe os,  men desværre ikke alle artikler er dukket frem fra mørket.

PT er status den, at artikler fra 2019 og 2020 er forsvundet. Vi arbejder på at få det samlet op, og genudgive noget af det, der er væk. Allermest håber vi, at Supporten får knækket koden, så GoVarde kan komme til at ligne sig selv.

For dig som læser betyder det, at artikler fra det sidste år er væk, det vil sige at links ligger på Facebook, men de virker ikke.

Til gengæld har vi på Govarde smøget ærmerne op og knokler for at få lagt nye historier og informationer ind, der heldigvis er dugfriske – god dag til alle….