GoVarde.dk’s vinder: – Det er jo skønt at vinde disse lækre ting

Det var en glad vinder af den sidste låge i GoVarde.dk’s facebook julekalender, der tirsdag fik besked om, at hun vandt i låge nummer 24.
Bag lågen lå der fire nytårsmenuer fra Mad Med Mere i Varde samt vin og champagne fra Vinspecialisten i Varde.
– Hvem bliver ikke glad for en gevinst med sådan nogle lækre ting, fortæller Marianne Bruun Hansen fra Oksbøl.
Hun er gift med Peter og sammen har de fire børn. Peters bor dog i USA.
– Vi bliver seks voksne, der skal holde nytår sammen, og ingen børn. Det er første gang, ingen af os har børnene hjemme, men de er jo også ved at være store, fortæller Marianne, som også har et par traditioner at byde på nytårsaften.
– Vi plejer at at mødes om eftermiddag for at forberede noget lækker mad. Vi har dog inden faste madtraditioner såsom torsk, tilføjer hun.
På selve aftenen er der to faste traditioner.
– Nytårstalen og 90 års fødselsdagen er vist de to traditioner vi har. Så hygge med gode venner, hvor vi mødes inden og ser nytårstalen, i år uden at lave mad, og derefter spise lækker mad og nyde gode vine. Så kan det da vist kun blive en god aften, slutter Marianne Hansen, som ikke skal langt hjemmefra den 31. december, da venneparret, der står for aftenen, også bor i Oksbøl.