Gennemprygle-mobning – stop det så!

Jeg vil allerførst – inden jeg klaprer tasterne i smadder – komme med en undskyldning på forhånd. Jeg er nemlig vred. Og når jeg skriver klummer i vrede, hænder det, at kanten bliver lidt skarp. Nuvel – jeg tager chancen.

Og hvad er det så, jeg er vred over – jo, det er såmænd en af de her overskrifter i dagens nyhedsfeed, der gav galoperende stof til eftertanke.

En politiker er blevet hængt modbydeligt ud i et radioprogram, der skal forestille sig at være satire.

Historien i al sin enkelthed – der sidder formentlig en jovial redaktion, der i sin iver på at skabe lyttere, synes det er vanvidskægt (endnu engang) at gennemprygtemobbe en politiker. Råber gemene usandheder ud i æteren – uden tilsyneladende at have den mindste form for evne til at forestille sig, hvad det gør ved offeret – og hans familie.

“Det er jo satire” – råber de tilbage….

Ja, det var også satire, da Casper Christensen kaldte Hanne Boel en hest, og gav Sebastian den store tur for år tilbage – men meget få brød sig om det, og Casper C måtte vist nok erkende, at satire ikke altid er så skægt for modtageren som for afsenderen.

Det er ikke denne enkelte sag i dagens nyheder, der pisser mig af, næh, det er nok nærmere den her dråbe, der fik bægeret til at skvulpe. Igennem hele valgkampen har alt for meget stof i landets medier handlet om at tilsvine politikere. Skrive nedladende ledere om politikerne, lave såkaldt satire, hvor alt er tilladt, bare man kan hænge nogen ud – få folket til at grine af de her mennesker. Uden stopklods! Uden filter!

Jeg siger ikke, politikere skal frelses fra alt ondt i pressens verden, og vel skal pressen forholde sig kritisk og være obs, når der er tale om svindel, korruption eller lignende – men det er altså gået for vidt! Hvornår blev det ok at gå linen ud og svine mennesker til, gennemsyrebore privatlivet – som presse? Hvor er den ordentlige tone? Respekten? Seriøsiteten? Hvor er det upartiske i pressen? Neutraliteten?

Det hele bliver plat og ikke mindst unuanceret! Og det fjerner fokus fra det, der reelt er vigtigt i dansk politik. Hvor er det ærgerligt!

Vi taler om politikerlede, men hvorfra kommer den politikerlede? Undskyld – den kommer da fra pressen. Sorry to say, som man siger. Pressen har en gigantisk magt, og det ved jeg, for jeg har været en del af det game i mange år – men jeg ærgrer mig over, at det er stukket af – i en uhensigtsmæssig retning.

Somme tider tænker jeg, om der i grunden er oprettet kurser indenfor mit fag om “Sådan hænger du en politiker ud – praktiske øvelser og diskussionsgrupper”. Eller om det bare er kulturen i dag? Og så er alt tilladt, blot du kalder det satire…

Måske jeg bare er en sippet vindtør gammel krage, der ikke ikke forstår nutidens humor – men så lad det være således…

…Mine klummer lugter nok også fra tid til anden af satire. For jeg vil egentlig gerne skrive noget sjovt, som folk kan grine af. Og som man kan blive i godt humør af. Det blev det ikke denne gang – jeg undskyldte på forhånd…