Generalforsamling i VU Varde – ny bestyrelse

Fredag aften var der indkaldt til generalforsamling i Venstres Ungdom. Her blev det blandt andet besluttet at ændre navn fra VU Varde Ølgod til VU Varde og Omegn.

Der var endvidere valg til bestyrelsen, der nu ser således ud:
Formand: Alberte Højgaard
Næstformand: Patrick Spangsberg
Kasserer: Jeppe Mollerup

Øvrig bestyrelse består af:
Anne Sophie Bonde Nielsen
Ronnie Kristensen
Mathilde Æbelø

– Jeg er meget tilfreds med valget og glæder mig til at gribe arbejdet som formand, fortæller Alberte, der har fungeret som næstformand det seneste halve år.

Alberte går på Varde Gymnasium, og har været aktiv VU’er i 3 år. Af mærkesager nævner hun blandt andet at få spredt interessen for politik blandt unge.

– Jeg oplever desværre, at mange unge forbinder politik med noget, der er kedeligt, og det er ærgerligt. Det er så vigtigt at vende tendensen og få gjort opmærksom på, at man bør prioritere og sætte sig ind den verden, man selv er en del af, lyder det fra Alberte, der fylder 18 i næste måned. Alberte arbejder i Hansens Bageri, og har netop fået job ved Vardes nye lokalradio, Radio Varde, hvor hun skal stå bag en Unge-redaktion.

Patrick er netop vendt tilbage til hjemegnen Varde efter at have studeret i Århus.

– Jeg ser frem til at samarbejde med Alberte og løfte foreningen op til nye højder, fortæller Patrick som har været næstformand tilbage i 2016. Nu hvor Patrick er hjemvendt, er han klar til at forsætte, hvor han slap.

– Som VU’er bliver man en del af et mega godt fællesskab. Et fællesskab hvor man bliver oplyst og udfordret politisk samt deltager til en masse fede fester sammen med en masse fantastiske mennesker fra hele landet, siger Patrick. Det er budskabet, Patrick udbreder blandt de unge i Varde kommune, så de også kan nyde af medlemskab i Venstres Ungdom.

Har du lyst til at høre mere – eller melde dig ind i VU, er du meget velkommen til at kontakte Alberte på tlf.: 23444188.