Den gamle dame fortæller om Allehelgen og (u)hygge

Halloween er efterhånden et kendt fænomen, selvom det ikke er dansk. Men det er ikke alle, der kender til Allehelgen længere. Nørre Nebel Bibliotek får torsdag den 5. oktober kl. 9:30 besøg af “den gamle dame”. Kufferten er dog ikke fyldt med bamser denne gang, for hun er nemlig på besøg for at fortælle om Allehelgen.

Uhygge og lys i mørket

Børnene vil af “den gamle dame” blive ført tilbage i tiden, så de kan få en forståelse for, hvad Allehelgen var i tiden inden Halloween. Den gamle dame vil samtidigt med, at hun fortæller uhyggelige, historier forsøge at vise børnene, at mørket ikke altid behøver være uhyggeligt.

Uhygge forbindes som regel med Halloween. Det er ret nyt, at vi fejre dette i Danmark, men Allehelgen har til gengæld længe været en aften, hvor man mindes de døde. Sløret mellem de levende og dødes verden siges at være tyndt den aften, og i gamle dage inviterede man ligefrem sine døde til at spise med ved bordet.

Tid og sted: Nørre Nebel Bibliotek torsdag d. 5. oktober kl. 9.30.
Alder: 4-6 år
Gratis
Tilmelding nødvendig via: www.vardebib.dk/detsker<http://www.vardebib.dk/detsker

 

Af Sissi Andersen