Frisvadvej: Indbrud i villa

I tidsrummet mellem tirsdag klokken 17 og onsdag kl. 09.30 blev der begået indbrud i en villa på Frisvadvej i Varde.

Tyven er kommet ind ved at bryde et vindue op med et koben. Derefter er der stjålet loftlamper i køkken og spisestue. Der kan være stjålet mere, men familien har endnu ikke dannet sig et overblik, oplyser politiet.

DEL