Fri mig for snobberiet og stik mig Hr. Weise

Det er ikke særlig fint det her. Sådan uden indledning eller et forsøg på at pakke tingene ind – indrømme blankt og ærligt, at man ELSKER Badehotellet. Den her serie, der ruller over skærmen hver mandag aften. Det er ikke noget, der høster den store anerkendelse blandt anmelderne i det ganske danske land. Sådan at rose den danske serie fra Nordjylland. Men så er det jo godt, man ikke tilhører dem. Anmelderne altså.

Jeg er nemlig vild med den. Som man siger. Man skal ikke forvente, jeg tager telefonen mellem 20.00 og 21.00 mandag aften, eller besvarer sms’er. Eller noget. Jeg ser Badehotellet!

Jeg er helt pjattet med Hr. Weise, han er kort og godt fantastisk, og jeg ville ønske, jeg kendte ham i virkeligheden – og skulle man invitere ham på middag, måtte Grosserer Madsen med frue også godt komme med. Og søde Fie, og ikke mindst Molly, det kære væsen – ja dem alle sammen. De spiller fantastisk, herligt – og jeg elsker historien, rammerne – det hele.

Også selv om jeg godt ved, det er snyd og bedrag, kulisser og at selve historien er lidt tynd. Det er lige meget. Badehotellet er Must see!

Og ved I hvorfor det er det?

Det er det, fordi man bliver glad i låget! Både mens man ser mandagens afsnit, men også bagefter – og dagen efter når jeg lige skal vende gårsdagens afsnit med Kim her på kontoret.

Det er en “glad i låget” serie. Intet mindre.

I stærk kontrast til de øvrige serier, vi nu bør følge med i. Jeg er røget på vognen med Liberty søndag aften, men jeg overvejer at stå af. Det er sikkert en flot serie, med en helt masse ting de her snobkulturelle anmeldere (der elsker at kritisere Badehotellet) kan se en masse storslået i. Men ved I hvad. Jeg bliver så ked af det. Jeg kan ikke li at det lille barn dør i en bilulykke. Jeg kan ikke li’ at Sofie Gråbøl er så ked af det. Jeg bliver simpelthen så ked af det, også bagefter.

Kim ser den anden serie, Greyzone. Han er pænt imponeret. Siger den er spændende. Men han bliver ikke glad i låget af at se den, siger han.

Det gør vi til gengæld af Badehotellet. Begge to. Og det var det, jeg besluttede at skrive en klumme om. En hyldest til de herlige feriegæster i Vesterhavs-kulisserne – mere af det, tak, så vi kan sænke skuldrene for en stund og grine af Hr. Weises kiksede selviscenesættelse… og alt det andet.

Hurra for Badehotellet- kan slet ikke vente til det bliver mandag igen…

DEL