“Fortsat ”nej” til Costa del Vestkysten

Læserbrev, indsendt af Søren Laulund, Byrådsgruppeformand Socialdemokratiet i Varde

“Fortsat ”nej” til Costa del Vestkysten – men ”ja” til fair play.”

En drilsk overskrift i JV den 12.9.2019 har fået nogen til at tro, at Socialdemokratiet i Varde er blevet tilhængere af prestige projektet på Hafnia grunden i Blåvand. Vi er stadig modstandere af dette projekt, hvor lokalplanen blev vedtaget i 2018 af Byrådet med stemmer fra Venstre og Dansk Folkeparti. Vi siger uændret –nej tak til Costa del vestkysten, da det er vores opfattelse at det vil gå hårdt ud over kystnaturen. Efter vedtagelsen af lokalplanen bragte borgerklager sagen videre til planklagenævnet, der i skrivende stund endnu ikke er færdig med sin sagsbehandling. På grund af den lange sagsbehandlingstid i Planklagenævnet har Erhvervsminister Simon Kollerup valgt forlænge seneste frist for projektstart med 2 år. I Socialdemokratiet i Varde er vi enige i Ministerens beslutning om forlængelse af fristen for iværksættelse af samtlige 10 kystnære projekter. Vi finder at det er en fair beslutning . Vi ønsker ikke projektet, men mener ikke at det skal falde fordi det støder på en tidsfrist, forårsaget at en lang sagsbehandlingstid i Planklagenævnet. Skal projektet falde bør det ske med baggrund i en egentlig afgørelse fra planklagenævnet.

Vi håber således på en snarlig afgørelse fra Planklagenævnet, der giver klagerne medhold- med en skrinlægning af projektet til følge, så den unikke natur vi fællesskab har fået i arv ikke sættes over styr på grund af – formentligt kortsigtede økonomiske erhvervs interesser.

 

DEL