Forretningsmand: – Vær dog noget mere innovative i Varde

Der mangler nytænkning i Varde Kommune, hvis detailhandelen skal overleve.
Sådan lyder ordene fra Torsten Vincens Nielsen, indehaver af Vincens på Ribevej i Varde.
– Jeg har været i detailhandelen i mange år, men synes, at kommunen sover i timen.
– Hvorfor gør vi, som vi altid har gjort. Hvad skal vi gøre, for at kunderne bliver her i byen?
– Mange borgere handler i dag på nettet og mange tager dagligt bilen til Esbjerg. Det skal vi have vendt, fortæller Torsten Vincens Nielsen, som giver et bud på, hvordan udviklingen kan vendes.
– Jeg synes, at kommunen skal leje en bus, og invitere flere politikere, byplanlægningsfolk og detailhandlere på en tur til Århus eller en anden stor by, for at se hvad de har gjort der. I Aarhus er der for eksempel noget der hedder Aarhus Street Food osv.
– Vi skal støtte hinanden. Vi kan ikke undvære hinanden. Der skal være butikker for enhver smag, hvis folk skal blive i byen og lægge deres handel her, fortsætter Torsten Vincens Nielsen.
Dermed er opfordringen fra Torsten givet videre. Hvad mener du?