Foredrag om Oksbøllejren – storbyen bag pigtråd

Foto fra Oksbøllejren

Med officielle gadenavne, sin egen skole og op til 35.000 indbyggere, var Oksbøllejren i sandhed en storby gemt væk bag pigtråd.

Torsdag d. 27 februar er der mulighed for at høre mere om lejren og dens beboere, når museumsinspektør John Jensen gæster Varde Bibliotek og holder foredrag.

Han vil bl.a. berøre emner som sygdom og sundhed i lejren, og hvordan der var overdødelighed hos børnene.

Derudover vil han komme ind på de danske myndigheders forsøg på at genopdrage de tyske flygtninge til at blive gode demokrater.

Afslutningsvis vil nogle af planerne for et kommende flygtningemuseum i Oksbøl blive præsenteret.

Arrangementet er blevet til i samarbejde med Varde Biblioteks ældreambassadører
Foredraget finder sted d. 27. februar kl. 10.00 -12.00 i salonen på Varde Bibliotek
Billetter koster 25 kr. og kan købes via vardebib.dk/arrangementer.