FOREDRAG MED JØRGEN PRINTZ STEINICKE

Foto: Jørgen Printz Steinicke

DATO – 15. januar 10:00 til 12:00

OM KVINDELIGE KUNSTNERES LIV OG VIRKE GENNEM 400 ÅR
I forbindelse med sit ophold og udstillingen MELLEM LYS OG MØRKE i Kunsthal vARTe, afholder kunstner og cand. mag i historie og kunsthistorie Jørgen Printz Steinicke et spændende og populært foredrag om kvindelige kunstneres liv og virke gennem 400 år.

Synet på kvindelige kunstnere var tidligere domineret af et fuldstændig mandsdomineret patriarkalsk tankesæt. Kvinder kunne alene qua deres køn ikke i komme i nærheden af mænds skabende formåen. Selv i mine yngre dage forstummede enhver diskussion, når modparten diskede op med nærmest endeløse navne på store malere, billedhuggere, komponister osv. Alle mænd.

Heldigvis har tiden forandret sig, og i dag er der fx stadig øget fokus på at finde frem til en lang række udmærkede, til tider fremragende kvindelige malere, der måske har været gemt og glemt. De tre foredrag vil søge at trække nogle af dem frem i lyset uden at gøre krav på at nå omkring mere end en brøkdel. Andre og måske lige så væsentlige må vente til en anden god gang, ligesom danske malerinder kun sporadisk vil blive inddraget.

Kvindelige kunstnere fra renæssancen til ca. 1800

Fra renæssancen dukker flere kvindelige kunstnere op især i Italien. Mest kendt er Sofonisba Anguisola, en tid ansat ved Filip 2.s hof i Spanien. Lavinia Fontana fra Bologna fik en stor lokal karriere trods 11 børnefødsler og var måske den første kvinde, der anvendte kvindelige nøgenmodeller. Nord for Alperne kan bl.a. nævnes Catarina van Hemessen.

Barokkens førende kvindelige kunstner er Artemisia Gentileschi, den første kvinde til at blive optaget I Firenzes prestigefyldte Akademi. Hun var simpelthen en af sin tids bedste og internationalt mest berømte malere. Men også i Spanien (Josefa de Obidos), England (Mary Beale) og andre lande ser vi kvinder, der fatter penslen. Blandt de mest kendte er hollandske Judith Leyster, elev af Frans Hals og siden den første kvinde til at træde ind i malernes Skt. Lukas lav i Haarlem.

I 1700 årene dukker flere fremragende kvindelige portrætkunstnere i tidens rokokostil op, som bl.a. franske Élizabeth Vigée-le Brun og venezianske Rossalba Carriera. Franske Marguerite Gérard maler flere motiver fra et udpræget kvindeligt univers. Nyklassicismen præges bl.a. af malere som Angelika Kaufmann og Marie-Gabrielle Capet.

1800-tallets kvindelige kunstnere – en begyndende kvindefrigørelse

Den franske revolutions frihedsidealer satte også spor i kunstverden – om end med nogen forsinkelse. Franske Rosa Bonheur greb som ”Ny kvinde” ind i mandeverden med meget realistiske dyreskildringer, heste og køer såvel som løver og tigre.

Senere specialiserede den engelske Lady Butler sig i scenerier fra tidens militære slagmarker. Marie Ellenrieder var Inspireret af de tyske Nazarenere. Med impressionismen i århundredets sidste årtier dukkede en række fremragende kvindelige kunstnere op – alle fuldt på højde med de bedste af deres mandlige kollegaer. Blot kan nævnes Berthe Morisot samt amerikanerne Mary Cassatt og Lilla Cabot Perry, der begge – ligesom vor egen Anna Ancher – blev draget af kunsten i Paris. Alle tog de som den fremragende billedhugger Camille Claudel deres kampe med mandeverden.

I Holland fortsatte Therese Schwartze traditionen med at male (selv)portrætter. Det gælder også den særprægede finske Helene Schjerfbeck, der fortsatte langt ind i det 20. årh. Käthe Kollwitz – en af de største kvindelige kunstnere – viste et socialt engagement, som hun som få andre gav udtryk for i sin grafiske kunst. Kvinden var – som Nora i Ibsens ”Et dukkehjem” – på vej ud, men hvor skulle hun gå hen?

Kvindelige avantgardekunstnere i det 20. århundrede.

Suzanne Valadon kan ses som et symbol på den nye tids frigjorte kvinde, som i sin søgen efter frihed og kærlighed også oplevede livets skyggesider. Det samme kan siges om mexicanske Frida Kahlo, gift med en af sin tids mest berømte kunstner, Diego Rivera. Livets prøvelser fik hende til at se stadig mere indad i sit eget smertefulde, kvindelige univers. Også Paula Modersohn-Becker udforskede sig selv som kvinde og ung mor ligesom Charley Toorop (Holland) udforskede sit eget spejlbillede.

Gabriele Münter var tæt forbundet med Kandinsky og Der blaue Reiter, mens unge russiske kunstnere på alle måder udfordrede traditionen helt i frontlinjen for den nye tidsalder. Det gjaldt Natalia Goncharova med en ekspressiv kubistisk stil og siden talrige andre eksperimenter, mens Lyobov Popova blev bannerfører for det rent nonfigurative maleri. Endnu en russer, Sonia Delaunay (hustru til Robert Delaunay) indtog Paris som en af periodens mest stilsikre og største koloristiske begavelser.

Geogia O’Keefe (USA) blev især kendt for sine organiske abstraktioner. Den nulevende portugisiske i London bosatte Paula Rego har fundet sit eget billedsprog mellem symbolik, surrealisme og satire. Hvor svært det kunne være at klare sig som kvinde fortæller historien om danske Franciska Clausen, i 1920´erne tilhørende den parisiske avantgarde, men som efterfølgende i det provinsielle Danmark i årtier henlevede næsten i glemsel indtil hun i alderdommen blev genopdaget og fik den rette anerkendelse.