Flot fremmøde til Andelskassens aktionærmøde

Der plejer at være et flot fremmøde til Andelskassens Aktionærmøde. Her et billede fra sidste år fra Varde Fritidscenter. Foto: Sanne Karlsen

Torsdag aften afholdt Andelskassen det årlige aktionærmøde i Varde Fritidscenter for aktionærkreds Vestjylland og Sydjylland.
Omkring 800 aktionærer var mødt op til en informativ og hyggelig aften med valg til aktionærrådet, prisuddelinger og et spændende foredrag med Mikkel Beha.

Aftenen startede med fællesspisning efterfulgt af en beretning omkring, hvad der er sket i Andelskassen i 2017.
– Det har været en rigtig god aften med et flot fremmøde, fortæller Ninna Bork Christensen, souschef i Andelskassen Varde og fortsætter

– Der har været mange spændende tal om Andelskassens resultater.

En af aftenens højdepunkter var prisuddelingen.

– Vi har nogle ildsjæle her i lokalområdet, dem har vi haft mulighed for at anerkende med disse priser, fortæller Ninna om prisuddelingen.

I aktionærkredsen Vestjylland blev der uddelt priser til i alt 4 forskellige ildsjæle / foreninger.

Andelskasseprisens vinder blev Caroline Sander Jepsen indehaver af Dance Company Twenty. Hun modtog 5.000 kr. samt en unik statuette lavet af kunstneren Jørgen Pedersen.

Sammen kan vi mere – prisen blev uddelt til 3 foreninger, der hver fik 15.000 kr. Modtagerne var Agerbæk Starup IF Fodboldsamarbejdsudvalget, Blåbjerg Ridtet samt Varde Bueskyttelaug.

Inden aftenen for alvor var slut, kunne alle i salen læne sig tilbage og nyde et spændende foredrag med Mikkel Beha Erichsen.

Efter foredraget havde Mikkel Beha Erichsen følgende afskedssalut:

I næste uge kan du læse et interview med Mikkel Beha Erichsen her på GoVarde