Flemming Schantz køber ny erhvervsejendom

Den store erhvervsejendom midt på Varde Torv, i mange folks øjne stadig kaldt Ravhuset, skifter pr. 1. april ejer.

Det er Centralhotellet ApS ved Flemming Schantz, der har købt ejendommen.

– Nu har jeg jo ejendommen ved siden af, det tidligere Centralhotellet, der blandt andet huser Big Ben, så kan jeg se en synergieffekt ved at have begge ejendomme, og jeg har da også allerede en del tanker i gang, forklarer Flemming Schantz, som netop har underskrevet kontrakten på de 1.926 m2.

Den nye ejendom råder over fire etager.

– I kælderen har Imerco sit lager. I stueplan ligger Inspiration, mens Jysk/Fynske Medier ved Ugeavisen Varde og Jydske Vestkysten Varde flytter ind på 1. sal, som også huser læge Per Petersen.

Derimod er der to tomme erhvervslejemål på 2. sal, så hvis du mangler et godt lejemål med central beliggenhed, så kontakt mig, slutter Flemming Schantz.